Blackwater-aftale skulle forhindre negative historier om Irak-krigen i medierne

Pressens store bevågenhed på Irak-krigen og mulige historier om tab af danske menneskeliv i Bagdad, var ifølge et notat en af grundene til, at forsvaret indgik en aftale med Blackwater.

Artiklens øverste billede
»Det afgørende er, at Danmark under en mulig aktion med Blackwater ville have haft kommandoen og dermed også det juridiske ansvar over for de amerikanske lejesoldater, og dermed også for deres handlinger. Og det er da problematisk set i forhold til de åbenlyse problemer, der dengang og stadig i dag er med de lejesoldater,« fastslår Claus Juul, der er chefjurist i Amnesty International.

Med den massive pressedækning af Irak-krigen ville det være fatalt, hvis Danmark led tab i Irak og intet havde gjort for at forhindre det. Sådan lød et af hovedargumenterne fra Hærens Operative Kommando, da den i oktober 2007 pressede på for at indgå en aftale med det kontroversielle amerikanske sikkerhedsfirma, Blackwater, i Irak. Også selv om vagter fra Blackwater få uger før i september 2007 havde skudt og dræbt 14 uskyldige civile irakere i Bagdad.

Ifølge aftalen skulle vagter fra Blackwater udgøre en såkaldt Quick Reaction Force (QRF) – en slags hurtigt udrykkende enhed – der kunne hjælpe det danske personbeskyttelsesdetachement i Irak, hvis det kom i nød. Aftalen skulle indgås med det såkaldte Regional Security Office (RSO), som blev drevet af Blackwater og stod for sikkerheden omkring den amerikanske ambassade i Bagdad.

Først og fremmest på grund af de danske soldaters sikkerhed men også på grund situationen med »den danske presses store bevågenhed«, hvis de danske soldater »bliver angrebet evt. med tab til følge, og der ikke kommer« nogen til undsætning.

Interessant aftale

Chefjurist i menneskerettighedsorganisationen, Amnesty International, Claus Juul, mener, at aftalen med Blackwater er interessant set i lyset af de problemer, der netop var med amerikanske lejesoldater i Irak på det tidspunkt i 2007, hvor den blev indgået.

»Man skulle dengang ikke have fulgt meget med i pressen for at vide, at disse lejesoldater var særdeles både kritiserede og omdiskuterede. Ikke mindst efter massakren i Bagdad, hvor de jo havde dræbt flere uskyldige mennesker. Og her er det da bemærkelsesværdigt, at hensynet til mulige negative historier i den danske presse vejer så tungt, når man vælger en så kontroversiel samarbejdspartner,« siger Claus Juul.

Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) tog søndag efter flere angreb til genmæle på Facebook, hvor han skrev, at der var gået »selsving« i historien om Blackwater.

»Det var IKKE en politisk beslutning, men blev administrativt truffet af forsvaret selv. Var jeg blevet spurgt i folketinget igen efter denne administrative beslutning var taget, ville svaret være blevet anderledes, men det blev jeg ikke. Der havde i øvrigt nok ikke været meget ros til forsvaret, hvis en ambassadør eller andre fra udenrigsministeriet var blevet skudt, fordi man havde undladt at bede om hjælp af politisk korrekthed,« skrev han.

Under dansk kommando

Af notatet fra Hærens Operative Kommando fremgår det da også tydeligt, at Regional Security Office og dermed Blackwater, var de eneste, der på det tidspunkt opererede med sikkerhed for USA i området omkring Bagdad. Derfor var der ingen anden udvej end at benytte dem, står der. Men ud fra en juridisk betragtning er det ikke så interessant, påpeger Claus Juul fra Amnesty International.

»Det afgørende er, at Danmark under en mulig aktion med Blackwater ville have haft kommandoen og dermed også det juridiske ansvar over for de amerikanske lejesoldater, og dermed også for deres handlinger. Og det er da problematisk set i forhold til de åbenlyse problemer, der dengang og stadig i dag er med de lejesoldater,« fastslår Claus Juul.

Og det er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, Peter Vedel Kessing, enig i:

»Det ville være vores ansvar i det pågældende tilfælde, så hvis Blackwater havde skudt uskyldige i Irak, skulle vi i et eller andet omfang have påtaget os det juridiske ansvar.«

Flere tidligere ministre herunder den netop afgåede udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen fra SF langede søndag skarpt ud efter Søren Gade og Venstre. De mener, at sagen viser, hvor forkert det er, at den netop tiltrådte regering har lukket Irak-kommissionen. Samtidig peger de på, at forsvarsminister Søren Gade tilbage i 2007 burde have oplyst Folketinget om aftalen med Blackwater.

»Det er en skandale og det er en skærpende omstændighed, når Folketinget rent faktisk tidligere har spurgt ind til det her. Det viser blot, at den Irak-kommission ikke skulle være lukket,« siger Holger K. Nielsen.

Ifølge et tidligere notat fra den daværende Forsvarskommando betød aftalens uformelle karakter, at det var ok at fastholde overfor offentligheden, at forsvaret ikke samarbejdede med nogen sikkerhedsfirmaer i Irak. En formulering som søndag i Jyllands-Posten fik flere eksperter til at sammenligne sagen med den såkaldte »nødløgn« i Christiania-sagen, der i 2013 væltede den daværende socialdemokratiske justitsminister, Morten Bødskov. Men de nye oplysninger får dog ikke Venstre til at overveje at lade Irak-kommissionen genopstå af asken. Det siger Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

»Som jeg har forstået det her, så handlede aftalen med Blackwater om, at man fra Forsvarets side har sagt: ”Hvis alt går galt, og vores ambassader bliver angrebet, og vi er under direkte beskydning, hjælper vi hinanden”. Det er den aftale, som jeg er blevet oplyst om,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.