Overblik: De vigtigste punkter i Løkkes regeringsgrundlag

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har søndag fremlagt sine visioner for sin nyudnævnte regering. Regeringsgrundlaget »Sammen for fremtiden« kommer vidt omkring på dets i alt 30 sider. Til sammenligning fyldte SRSF-regeringens grundlag 76 sider.

Som vigtigste prioriteter nævner Løkkke II-regeringen selv flere private arbejdspladser og et Danmark, hvor det kan betale sig at arbejde - hvor færre er på offentlig forsørgelse. Desuden nævnes det som noget af det første, at reformpolitikken skal fortsættes.

Her er et kort overblik over de vigtigste punkter, som Venstre håber at kunne gennemføre i regeringen:

Folkeafstemning om retsforbehold

Allerede inden jul skal danskerne til folkeafstemning om retsforbeholdet. Her skal det besluttes, om EU-forbeholdet på retsområdet skal erstattes med en såkaldt tilvalgsmodel, sådan som et flertal af Folketingets partier ønsker. Formålet er at Danmark kan forblive i Europol-samarbejdet. Læs mere her.

Krigskommission lukkes

Irak- og Afghanistankommissionen, som den tidligere regering nedsatte til at undersøge grundlaget for Danmarks krige i Irak og Afghanistan, skal nedlægges. Venstre-regeringen mener, at grundlaget for de to krige "allerede er tilstrækkeligt belyst" og at der ikke er brug for nærmere undersøgelser af danske soldaters tilfangetagelser af personer i Irak og Afghanistan. Pengene, der spares på at lukke kommissionen, skal i stedet bruges på at forbedre forholdene for danske veteraner.

Kommissionen har blandt andre indkaldt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) som vidner. Læs mere her.

Strammere udlændingepolitik

Regeringen vil allerede i næste uge fremsætte et lovforslag, som gør det mindre attraktivt at være asylansøger i Danmark. Der skal indføres en ny integrationsydelse til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte personer. Desuden skal optjeningsprincippet for flygtninges modtagelse af børnecheck, børnetilskud og folkepension genindføres.

Ingen nulvækst på sundhedsområdet

Selvom Lars Løkke Rasmussen gik til valg på nulvækst, kommer det offentlige forbrug til at vokse på prioriterede områder som ældre, sundhed og tryghed. Læs mere her.

Skattelettelser

Ordet topskat optræder ikke i regeringsgrundlaget. Men det fremgår, at regeringen har en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med fem procentpoint. Forhåbningen er, at det vil få flere danskere til at arbejde. Læs mere her.

Skattestop og afgiftsstop

Regeringen vil indføre et såkaldt skatte- og byrdestop, som betyder, at ingen skatter eller afgifter skal hæves i denne valgperiode. Allerede besluttede skatte- og afgiftsændringer fastholdes dog, herunder f.eks. nedsættelsen af selskabsskattesatsen i 2016.

"Kun hvis der er tvingende grunde, f.eks. som følge af uoverensstemmelse med EU-regler, er der mulighed for at indføre eller forhøje en skat eller afgift. Det gælder f.eks. spørgsmålet om den fremtidige finansiering af PSO."

Dagpengekommission

Dagpengekommissionen, der er nedsat af den nu forhenværende regering, er midt i sit arbejde. Og den skal gøre arbejdet færdigt, fastslår den nye regering.

Kommissionen skal afrapportere inden Folketingets åbning i oktober, og herefter vil regeringen indlede forhandlinger med de øvrige partier om at opnå enighed om et ”robust” dagpengesystem.

Trepartsforhandlinger

Venstre vil invitere arbejdsmarkedets parter til at drøfte en trepartsaftale. Regeringen vil bl.a. fokusere på at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, at flytte flere fra offentlig forsørgelse til job og sikre, at det danske arbejdsmarked kan håndtere udenlandsk arbejdskraft. Efter de kuldsejlede trepartsaftaler i 2012 sagde Claus Hjort Frederiksen ellers, at han ”ikke havde fantasi til at forstille sig”, at en Venstre-ledet regering ville genoplive dem.

Håndværkerfradrag genindføres

Lars Løkke Rasmussen har allerede sagt til vælgerne, at de skal gemme deres kvitteringer for håndværkere. Og regeringen vil da også genindføre BoligJobordningen, også kendt som håndværkerfradraget, med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Desuden vil Venstre fremlægge en model for den fremtidige ordning efter 2015.

Kontanthjælpsloft til efteråret

Regeringen vil gennemføre en JobReform, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, sådan som partiet også førte valgkamp på. Første del af reformen skal gennemføres til efteråret, hvor regeringen vil indføre et kontanthjælpsloft. Loftet skal omfatte ”størstedelen af de offentlige ydelser, som en kontanthjælpsmodtager kan få”. Og provenuet herfra skal bruges til at lette skatten på arbejde i foråret 2016. Læs mere her.

Udviklingsbistanden beskæres

Udviklingsbistanden skal sænkes fra de nuværende ca. 0,87 pct. af Danmarks bruttonationalindkomst til 0,7 pct., som er FN's minimumsanbefaling. Det vil være det laveste danske niveau i årevis. Færre lande skal have bistand, og Danmark skal fokusere på de lande, hvor vi "kan gøre den største forskel," hedder det i regeringsgrundlaget.

Krigen mod IS

Regeringen vil forlænge den danske militære indsats mod terrororganisationen Islamisk Stat (IS) i Irak, så den fortsætter efter oktober, hvor Folketingets mandat udløb. Læs mere her.

Udenrigspolitisk gransker

Regeringen vil udpege en "erfaren, respekteret person med internationalt udsyn" til hurtigt at analysere Danmarks udenrigspolitik, så den tilpasser sig nye globale udfordringer. Der er endnu ikke sat navn på personen.

Energikommission

Der skal nedsættes en energikommission, som skal forberede et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030. Regeringens langsigtede mål er, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, så Danmark i 2050 kan producere vedvarende energi nok til at kunne dække det samlede danske energiforbrug.