DF efter ny asylstigning: Ydelserne skal ned straks

156 flere asylsøgere kom til Danmark sidste måned sammenlignet med maj 2014. Dermed stiger ansøgertallet igen. Og det får Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, til at insistere på en akut nedbarbering af flygtningenes ydelser.

Før valget varslede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, også, at han i tilfælde af en valgsejr ville indkalde Folketinget til hastebehandling af asylstramninger.

Nu understreger Skaarup, at et nyt borgerligt flertal bør starte med at skære i ydelserne til flygtningefamilier, fordi der er enighed blandt partierne på det område.

»Der skal gøres noget nu, og det gælder først og fremmest vilkårene, som har været trækplaster for menneskesmuglere. Der vil vi gerne ned på det gamle niveau med starthjælpen så hurtigt som overhovedet muligt, og det skulle der være et flertal for nu,« siger Skaarup.

Både DF og Venstre har foreslået, at flygtningefamilier i stedet for fuld kontanthjælp får en ydelse på SU-niveau. Det gælder også flygtninge, som kom til Danmark for flere år siden, men som fortsat er på kontanthjælp.

»Lovforslaget skal omfatte så mange som muligt. Det ligger der både noget økonomi og et signal til menneskesmuglerne i,« siger Peter Skaarup.

Derfor risikerer disse familier at stå til nedsatte ydelser inden længe.

Hvilken dato, de lavere ydelser træder i kraft, afhænger af, hvornår der dannes regering, og hvor hurtigt et lovforslag dermed kan fremsættes og vedtages. Ifølge DF er det rimeligt, at justeringen sker hurtigt.

»Man må leve med, at der sker ændringer i de ydelser hurtigt. Vi har klart sagt i valgkampen, at vi gerne vil bruge pengene på vores egne statsborgere og til f.eks. at fjerne overbelægningen på sygehusene,« siger han.

Men hvis I halverer ydelserne fra 1. august, er det så ikke lidt kort varsel, hvis folk har indrettet sig i en fireværelses lejlighed og har tre måneders opsigelse?

»Der er jo nogle regler for forsørgere, og ud over starthjælpen tilbyder kommunerne også forskellige tillægsydelser, hvis man virkelig er i knibe.«

Så I har det fint med at sige til folk, at de skal af med meget af deres indtægt med så kort varsel?

»Hvis nogen står svagt økonomisk, er der mulighed for at indrette sig på det med nogle tillægsydelser. Det oplever danskere jo også, når de går fra førtidspension til folkepension, eller hvis dagpengene slipper op,« siger Peter Skaarup, der sigter mod at have lovforslagene behandlet inden udgangen af juli.

Socialdemokraterne brugte enhver anledning i valgkampen til at fortælle, at regeringen har gennemført den første stramning af asylreglerne i 12 år, og da ansøgertallene for april blev offentliggjort i valgkampen, lød det sådan fra Socialdemokraternes Ole Hækkerup:

»Vi har strammet betingelserne for at få asyl og få familien hertil, og det har betydet, at antallet nu falder.«

Men maj-tallet, som tegner en stigning, fortæller en anden historie, mener Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.

»Den røde regerings såkaldte asylstramning har ingen effekt haft. Så der er behov for en asylreform, som rammer alle asylsøgere.«

I valgkampen påpegede S flere gange, at antallet af asylsøgere hænger mere sammen med krig i verden end med danske ydelser. Løkke sagde dog, at »stramninger af opholdsvilkårene vil medføre, at der kommer færre«.

Hvornår falder det?

Lauritzen tør dog ikke sætte dato på, hvornår Folketingets nye blå flertal vil afspejle sig i ansøgertallet:

»Det kommer til at tage et stykke tid at rulle regeringens lempelser tilbage og stramme op. Hvornår man ser effekten af opstramningen, skal man være varsom med at sige meget firkantet. Men der er ingen tvivl om, at hvis man laver en asylreform, som vi har lagt op til, vil det have en effekt,« siger han.

»Hvor meget og hvornår kommer jo an på, hvor hurtigt man kan få tingene vedtaget. Jeg tror, at der er et væsentligt efterslæb på den lempelige udlændinge- integrations- og asylpolitik.«