Færøsk stemmesluger trækker sig fra Folketinget

Det nyvalgte færøske medlem af Folketinget Høgni Hoydal fra Republikanerne trækker sig ifølge Kristeligt Dagblad.

Artiklens øverste billede
Høgni Hoydal.

Det nyvalgte færøske medlem af Folketinget og Republikanernes partileder, Høgni Hoydal, trækker sig fra Folketinget, skriver Kristeligt Dagblad.

Det gør han, fordi han ikke både vil sidde i Lagtinget på Færøerne og samtidig være medlem af Folketinget.

I stedet for bliver det den næste på listen, Magni Arge, der vil repræsentere Færøerne i folketingssalen på Christiansborg. Magni Arge fik 1082 stemmer ved valget, selv om han først blev opstillet for tre uger siden.

Arge fik dog ikke nær så mange stemmer som Hoydal. Hver fjerde af de stemmer, der gik til Republikanerne, fik Høgni Hoydal, der løb med 1477 ud af 5730.

Hoydal forklarer, at det hele tiden har været en del af Republikanernes valgprogram, at partiet ikke ville have dobbeltmandater.

- Vi meldte klart ud, at vi ville rotere alt efter, hvordan den politiske situation blev. Vi sagde også, at jeg måtte prioritere efter, hvad der skete i færøsk politik, siger Høgni Hoydal til Kristeligt Dagblad.

I den netop overståede valgkamp skabte Høgni Hoydal, der traditionelt har støttet rød blok, panik før lukketid hos de danske socialdemokrater, da han meldte ud, at partiet ikke vil fastlægge sin støtte på forhånd.

Derimod lod Hoydal forstå, at han var villig til at stemme på den blok, der vil give Færøerne bedst mulige vilkår for at udvikle sin egen grundlov.

Også Magni Arge vil bruge sin position til blandt andet at genoptage spørgsmålet om en færøsk grundlov, som han mener, at Færøerne selv skal have lov til at formulere og beslutte.

- Vi kan sagtens samarbejde om fællesinteresser. Det er ikke en kamp mellem det færøske folk og det danske folk. Det er et spørgsmål om at få moderniseret den konstitutionelle organisering mellem Færøerne og Danmark, siger Arge til Kristeligt Dagblad.

Han vil umiddelbart heller ikke bekende sympati til hverken rød eller blå blok, men forklarer, at hans sympati tager udgangspunkt i det færøske flags farver - rød, blå og hvid.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.