Derfor vil Løkke helst undgå en ren V-regering

Det vi ved fra de igangværende forhandlinger om en dannelse af en borgerlig regering med Lars Løkke Rasmussen for bordenden er, at han som udgangspunkt forsøger at danne en flertalsregering bestående af Venstre, Dansk Folkeparti (DF), Liberal Alliance og De Konservative.

Og så ved vi, at både DF og De Konservative allerede lørdag gav udtryk for, at en regering med alle fire partier bliver vanskelig at danne. Det er især nærmest modsatrettede ønsker fra DF og Liberal Alliance om vækst i den offentlige sektor samt uenigheder på dagpengeområdet, der vurderes at være en hindring for en regering med både DF og Liberal Alliance.

Resten er indtil videre gisninger og tankeeksperimenter - og et af de tankeeksperimenter kunne være, at det hele ender med en ren Venstre-regering, hvis Lars Løkke Rasmussen efter søndagens fortsatte forhandlinger eller på et senere tidspunkt konkluderer, at det ikke giver mening at tage andre partier med i regeringen.

Så langt er vi ikke endnu, understreger lederen af Jyllands-Postens politiske redaktion, Christine Cordsen, som samtidig forklarer, at hvis det skulle komme dertil, at Lars Løkke Rasmussen vælger at danne en ren V-regering, vil den blive svag:

"Hvis man gør det op i mandater, vil det være en svag regering - især fordi man vil have et andet parti i sin blok, der vil være større (DF). Derfor er der heller ikke tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen arbejder på at få DF med i regeringen, men når man tæller mandaterne op, står han jo ikke i en stærk position over for DF."

Christine Cordsen vurderer, at DF ikke er særligt interesseret i at indgå i en regering, og at partiet lige nu bruger sin styrkeposition i forhold til Venstre til at få mest muligt ud af forhandlingerne.

Mens Venstre kun fik 34 mandater efter torsdagens folketingsvalg gik DF voldsomt frem og fik 37 mandater. Partiet er dermed det største i blå blok.

Grunden til, at en ren Venstre-regering hurtigt kan gå hen og få det svært, er, at den hver gang den vil skulle lave politiske aftaler skal ud og forhandle med adskillige partier i Folketinget.

"Hver gang de vil skulle have noget igennem, skal de forhandle med mange partier. Der er ikke konstellationer, hvor den vil kunne nøjes med støtte fra et enkelt andet parti," siger Christine Cordsen.

Det vil i sidste ende betyde, at en ren Venstre-regering vil blive mindre handlekraftig og opleve flere vanskelige forhandlinger, end en regering bestående af flere partier.

"F.eks. Socialdemokraterne vil opleve sådan en regering som svag, og derfor vil de nok ikke være så villige til at forhandle med den."

Det er dog endnu for tidligt at sige, hvilken vej vinden blæser i forhold til en regeringsdannelse. Forhandlingerne ventes at fortsætte søndag og muligvis også de kommende dage.

Efter den første dronningerunde i fredags fik Lars Løkke Rasmussen et mandat til at forsøge at danne en flertalsregering - altså en regering bestående af partier med mindst 90 mandater bag sig. Dette skete, fordi Liberal Alliance ønskede denne mulighed undersøgt.

Det vil reelt betyde en regering bestående af Venstre, De Konservative, DF og Liberal Alliance, men efter gårsdagens udmeldinger fra især DF og De Konservative om, at en sådan regering ser vanskelig ud, er det muligt, at Løkke vil forsøge at danne en mindretalsregering.

Det seneste Lars Løkke Rasmussen selv har sagt om forhandlingerne lørdag aften tyder dog på, at han endnu ikke helt har opgivet håbet om en borgerlig flertalsregering.

"Det ser svært ud, men det vil jeg vende tilbage til og konkludere på i morgen. Vi har brug for en regering, der er manøvredygtig, og det nytter ikke, hvis de kompromisser, der skal til for at danne en flertalsregering, bliver så snævre, at vi ikke kan samarbejde med de øvrige partier," sagde Løkke lørdag ifølge Ritzau.

For at Løkke kan sadle om og gå efter en mindretalsregering, vil han skulle til dronningen igen og have et mandat til at danne en sådan, og det vil i så fald være den anden dronningerunde.

Det er ikke uset, at der skal flere dronningerunder til, før der kan dannes en regering efter et folketingsvalg i Danmark.

F.eks. skulle der i 1988 hele fire dronningerunder til, før Poul Schlüter kunne danne en regering.

Inden da havde Folketingets formand, Svend Jakobsen, og den radikale leder, Niels Helveg Petersen, forsøgt at danne regeringer uden held.

Ved tredje dronningerunde blev Poul Schlüter udpeget som forhandlingsleder, og ved fjerde runde bad dronningen Poul Schlüter om at danne regering.