Undersøgelse: Nye folketingskandidater vil have forbud mod drengeomskæring

Folketingskandidaternes holdning til rituel omskæring af drenge varierer meget, afhængigt af om kandidaten allerede er medlem af det nuværende folketing eller ej. Det viser en undersøgelse af kandidaternes holdning til drengeomskæring, som læge, dr. med. Morten Frisch har lavet.

Frisch, der selv er engageret modstander af drengeomskæring uden medicinsk begrundelse, har, som privatperson, lavet undersøgelsen, fordi han, inden folketingsvalget i morgen, ønsker at synliggøre de forskellige kandidaters holdning til omskæring af drenge af kulturelle og religiøse årsager.

"Der har været en larmende tavshed hos de mest indflydelsesrige partier i Folketinget om dette spørgsmål, og der er en udbredt frustration i store dele af samfundet, der oplever omskæring som en krænkelse af børns rettigheder. Derfor fandt jeg det vigtig at synliggøre holdningerne på dette felt, så vælgerne har en reel demokratisk mulighed for at stemme efter overbevisning på dette område," siger Morten Frisch til Jyllands-Posten.

Spørgsmålet om rituel omskæring af drenge har, selvom det ikke har været blandt de spørgsmål, som partierne har lagt vægt på, været et ivrigt debatteret emne i valgkampen.

Således udløste en udmelding fra den radikale folketingskandidat Ida Auken, hvor hun erklærede sig som modstander af et forbud, en meget følelsesladet debat på de sociale medier, og en nylig byretsdom i Aarhus har for første gang takseret en mislykket rituel omskæring som grov vold.

Undersøgelsen omfatter 721 folketingskandidater, og en gennemgang af undersøgelsen, som Jyllands-Posten har lavet, viser, at der blandt de 'nye' folketingskandidater er markant flere tilhængere af at indføre en aldersgrænse for rituel drengeomskæring, end der er blandt de 'gamle' kandidater, som er medlem af det nuværende folketing.

I undersøgelsen svarer 56,14 pct. af de 570 'nye' kandidater således "tilhænger" til spørgsmålet: "Er du tilhænger eller modstander af at indføre en lov om en minimumsalder (f.eks. 18 år) for omskæring af raske drenge?”.

Blandt de 151 'gamle' kandidater, som undersøgelsen omfatter, er det kun 29,14 pct., der går ind for en aldersgrænse for rituel omskæring af drenge.

En af de 'nye' kandidater, der går ind for et forbud, er SF's kandidat på Fyn Karsten Hønge. Han erklærer sig som klar tilhænger af et forbud mod drengeomskæring, men han mener ikke, at det kan indføres fra den ene dag til den anden.

"Jeg er tilhænger af et forbud, bare ikke her og nu. Det vil medføre en utrolig splittelse i det danske samfund, og det ville blive en debat fra helvede," siger han til Jyllands-Posten.

Han forestiller sig i stedet, at et nyt folketing kan vedtage en principbeslutning, hvor man sætter et politisk mål for, hvornår et forbud mod omskæring af mindreårige skal træde i kraft, og at man indtil da skal informere og i dialog med de involverede parter udarbejde den konkrete lovtekst.

Karsten Hønge, vil ikke tage stilling til, om han konkret vil arbejde for en principbeslutning om et forbud, hvis han bliver valgt, ligesom han heller ikke vil udtale sig om, hvad han vil stemme, hvis et lovforslag med et forbud, kommer til afstemning i folketingssalen.

"Det afhænger helt af, hvad vi bliver enige om i SF's folketingsgruppe," siger han.

Hos Dansk Folkeparti, som er blandt de partier, hvor der er flest modstandere af kulturelt eller religiøst betinget omskæring af drenge, er partiets nuværende sundhedsordfører, Liselott Blixt, ikke overrasket over, at de 'nye' kandidater er mere markante end partiets nuværende folketingsmedlemmer i spørgsmålet om omskæring.

"De har måske ikke tænkt konsekvenserne igennem, inden de svarede på spørgsmålet," siger hun og forklarer videre: "Vi har selvfølgelig diskuteret spørgsmålet i folketingsgruppen, og vi er generelt imod omskæring uden medicinsk begrundelse, men det er svært at se, hvordan et forbud skal kunne håndhæves. Spørgsmålet er, om vi med et forbud ikke bare vil komme til at stigmatisere og kriminalisere mange mennesker, og det er sandsynligvis derfor, der endnu ikke er nogen partier, der har fremsat et konkret forslag om et forbud."

Derfor forudser Liselott Blixt også, at mange af de 'nye' kandidater, som i dag er tilhængere af et forbud mod drengeomskæring, vil moderere deres synspunkter, når de bliver konfronteret med alle de problemstillinger, som et forbud vil indebære.

Blandt de andre politiske partier, er det kun Det Radikale Venstre og Enhedslisten, som specifikt har taget stilling til spørgsmålet. Således vedtog Det Radikale Venstres landsmøde i 2013, at partiet ville arbejde for indførelse af en aldersgrænse for omskæring af drenge, og i Enhedslisten er partiets nuværende folketingsgruppe enige om at arbejde for en aldersgrænse for rituel omskæring, omend man heller ikke her er tilhængere af et øjeblikkeligt forbud.

Om der i det kommende folketing vil være et flertal for at indføre en aldersgrænse eller et decideret forbud mod omskæring af drenge er endnu for tidligt at sige. Det afhænger af, hvilket standpunkt de endnu uafklarede kandidater vælger, og om de kandidater, der er tilhængere af regulering, fastholder deres holdning, når den skal omsættes i et konkret lovforslag.

"Jeg tror den store forskel, som vi ser mellem de nye kandidater og de gamle kandidater, er et udtryk for et holdningsskred i samfundet. Derfor forventer jeg ikke, at de 'nye' kandidater vil ændre holdning, hvis de bliver valgt. Det 'nye' kandidater er jo rekrutteret fra en befolkning, hvor tæt på 75 pct. er for et forbud," siger Morten Frisch.

Hos Det Jødiske Samfund i Danmark er formand Dan Rosenberg Asmussen ikke overrasket over resultatet af Morten Frischs undersøgelse.

"Der er rigtig mange, der er ude og spørge folketingskandidaterne om deres holdning til forskellige spørgsmål, og netop debatten om omskæring har været præget af mange ukorrekte informationer fra modstanderne, som har været med til at farve debatten. Spørger man Sundhedsstyrelsen, er der jo ikke noget medicinsk belæg for mange af de påstande, som modstanderne af omskæring bringer frem."

Dan Rosenberg Asmussen forventer derfor, ligesom Liselott Blixt, at de 'nye' folketingsmedlemmer vil ændre standpunkt, når de bliver bekendt med en "lødig og neutral" information om emnet.

Skulle der i det nye folketing blive fremsat et forslag om forbud mod eller begrænsning af drengeomskæring, og skulle dette forbud blive vedtaget, vil Danmark være det første land i verden, som vedtager et forbud mod kulturel og religiøs omskæring af drenge.

Hvis det sker, vil Det Jødiske Samfund i Danmark afprøve den juridiske gyldighed af et sådant forbud ved domstolene.

"Det vil være et klart brud med religiøse minoriteters rettigheder, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil påvirke danske jøders holdning til at bo i Danmark. Hvis man ulovliggør religiøse minoriteters ritualer og traditioner, er det en meget direkte måde at sige, at de ikke er velkomne i Danmark," siger Dan Rosenberg Asmussen til Jyllands-Posten.

Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra Dansk Islamisk Råd.

Hele undersøgelsen kan ses her.