DR dropper exit polls før valgstederne lukker

DR vil alligevel vente til kl. 20.00 på valgdagen med at bringe exit polls om resultatet.

Artiklens øverste billede
Der bliver ingen "breaking news" om exit polls fra DR før den sidste vælger har haft mulighed for at sætte sit kryds.

DR Nyheder sadler nu om vil alligevel ikke bringe exit polls på valgdagen før kl. 20.00, hvor valgstederne lukker.

Det meddeler DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup.

»Vi har før sagt, at vi ikke vil bringe hverken exit-polls eller exit-prognoser ved kommunalvalg, før valgstederne er lukket. Vi har også sagt, vi ikke bruger den arbejdsmetode, der hedder exit-prognoser. Og så har vi sagt, vi tidligst ville offentliggøre exit-polls klokken 19 ved nationale valg. Men set i lyset af meningsmålingerne, som tyder på næsten dødt løb denne gang, vil vi gerne anvende et forsigtighedsprincip, som gør, at vi ikke vil bringe det før klokken 20,« siger han til Jyllands-Posten.

DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup begrunder beslutningen om at vente med exit polls med den meget tætte valgkamp.

Tidligere mandag kritiserede et bredt flertal af medlemmerne af Folketingets udvalg for forretningsorden ideen om at bringe exit polls, mens vælgerne stadig kunne stemme. Samtidig opfordrede politikerne DR og TV 2 til at afstå fra at bringe målingerne.

En stribe medier herunder Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken havde på forhånd bebudet, at de ikke vil omtale exit polls, før valgstederne er lukket.

TV 2 har endnu ikke besluttet sig for, hvorvidt man vil vente med exit-polls'ene eller ej, men man undersøger situationen.

Ifølge Ulrik Haagerup har DR forsøgt at få en aftale på plads med TV 2 om ikke at offentliggøre nogle exit-polls, før valgstederne lukker.

»Vi har forsøgt at lave en aftale med TV 2, så alle medier kunne offentliggøre deres exit polls samtidigt, men det har TV 2 ikke ønsket. Vi mener, at det i den nuværende situation er rigtigt og i respekt for de marginalvælgere, som stemmer efter klokken 19, at de kan gøre det i ro og mag uden at stemme ud fra en offentliggjort måling af, hvad andre har stemt før dem,« siger Ulrik Haagerup.

Ifølge forskning på området kan målingerne være med til at påvirke, hvordan vælgere stemmer.

Efter sagen om DR og Epinions fejlagtige exit-prognoser fra kommunalvalget i 2013 vedtog mediernes brancheorganisation, Danske Medier, sammen med DR og TV 2 et nyt sæt retningslinjer om god skik for mediernes brug af exitpolls.

Her blev det blandt andet indskærpet, at »exitpolls på valgdagen ikke bør offentliggøres, før man kan forvente, at de vil være mere præcise end meningsmålinger foretaget op til valget«.

»Vi har hele tiden ønsket at anlægge et forsigtighedsprincip omkring de her målinger - også set i lyset af den meget tåbelige måling, som vi via Epinion kom til at videreformidle i forbindelse med kommunalvalget. Og ser man på, hvor tæt det her risikerer at blive, ville vi ikke stå i en situation, hvor man med rette eller urette kunne beskylde os for at påvirke et valg, inden alle har haft mulighed for at stemme,« forklarer Ulrik Haagerup om beslutningen.

Ved sidste års europaparlamentsvalg i maj holdt DR sig desuden helt fra at offentlige exit polls før valgstederne var lukket.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.