Danskere til politikerne: I tager os ikke alvorligt!
Størstedelen af danskerne føler sig overhørt af politikerne, ifølge ny undersøgelse. Det kan få konsekvenser for valget, vurderer valgforsker.
De danske politikere turnerer i øjeblikket landet rundt i forsøget på at overbevise vælgerne om, at deres ønsker og krav vil blive hørt efter valget.
Mange af de tilkendegivelser preller imidlertid tilsyneladende af på størstedelen af danskerne.
69 pct. af danskerne svarer i en ny undersøgelse fra Danmark Statistik, at de ikke mener, at politikerne hører dem eller tager dem og andre borgere alvorligt i forbindelse med nationale politiske beslutninger.
Det kontante budskab har rod i dalende tillid til politikerne og kan i sidste ende føre til lav valgdeltagelse eller stemmer til anderledes partier, vurderer valgforsker og professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager.
"Jeg tror, resultatet hænger sammen med den, desværre, generelt lave tillid, danskerne har til politikerne for tiden. Vi kan se i en række målinger, at danskerne mister tilliden til politikerne og ikke synes, at de bl.a. under valgkampen adresserer de konkrete problemer, borgerne oplever i deres hverdag," siger han.
Rune Stubager har siden 1994 været en af forskerne bag en undersøgelse af danskernes tillid til politikerne. 36 pct. af de adspurgte svarede i 2013, at de havde meget eller ret stor tillid til politikerne, hvilket er en halvering i forhold til 2005.
Indtil videre har danskernes dalende tillid til politikerne ikke umiddelbart haft konsekvens for valgdeltagelsen. Ved seneste folketingsvalg i 2011 lå stemmeprocenten på 87,7 pct., hvilket var en stigning i forhold til de to forudgående valg, der begge ligeledes lå over 80 pct.
Spørgsmålet er, om danskernes indtryk af, at politikerne ikke lytter til dem eller tager dem alvorligt, i sidste ende kan få færre til at stemme ved valgene.
"Det bliver det store spørgsmål. Vi har i rigtig mange år haft en flot valgdeltagelse sammenlignet med andre lande. I mange andre lande har man oplevet et fald i stemmeprocenten, hvilket man ikke har oplevet herhjemme. Man kan frygte, at det her kan få færre til at stemme, men på den anden side giver valget også vælgerne mulighed for at sætte de politikere, de ikke bryder sig om, fra bestillingen og stemme på nogle andre," siger Rune Stubager.
Et af de partier, der kan nyde godt af den udvikling, er det nye parti Alternativet. Partiet med Uffe Elbæk i spidsen har i meningsmålingerne længe ligget til at komme over spærregrænsen og opnå et flot valg, og det kan bl.a. skyldes partiets udfordrende attitude over for det etablerede politiske system, vurderer Rune Stubager.
"Alternativet slår sig bl.a. op på, at de vil skabe en ny politisk kultur, så der er en mulighed for, at de kan udnytte den slags holdning til at få flere stemmer," siger han.
Ifølge undersøgelsen fra Danmarks Statistik er det særligt indbyggere i Syddanmark og Sjælland, der mærker problemer med at komme igennem til politikerne. 74,4 pct. af syddanskerne og 72 pct. af sjællænderne svarer i undersøgelsen nej til, at de bliver hørt og taget alvorligt af politikerne. Anderledes står det til i Hovedstaden, hvor 34,5 pct. af indbyggerne føler sig hørt og taget alvorligt af politikerne.
Ifølge Rune Stubager hænger det bl.a. sammen med, at der bor flere højtuddannede personer i Hovedstaden i forhold til de øvrige områder.
"Jo højere uddannelse, man har, jo mere positiv er man generelt i forhold til politikerne. Der kan også være en effekt ved, at de, der bor i Hovedstaden, oplever, at de er tættere på politikerne i Folketinget og på regeringskontorerne, der alt sammen ligger i København. Men jeg tror, at uddannelsesaspektet spiller den største rolle," siger Rune Stubager.