Hver sjette vælger er i tvivl - men hvem er tvivlerne egentlig?

Da valget blev udskrevet, var næsten hver femte dansker (20 pct.) i tvivl om, hvor krydset skal sættes den 18. juni. Nu – seks dage inde i valgkampen – er andelen af tvivlere ifølge den seneste Wilke-måling faldet til 17,5 pct.

Men hvem er de – tvivlerne, som alle partierne flokkes om, og som i et usædvanligt og ultratæt decimalopgør mellem rød og blå blok tiltrækker sig stor opmærksomhed?

Ifølge data fra analyseinstituttet Wilke er der blandt tvivlerne en klar overrepræsentation af kvinder. Kvinderne udgør ca. 60 pct. af den gruppe, som i meningsmålingerne har svaret ”ved ikke”, når de er blevet spurgt om, hvem de stemmer på. Samtidig er der en klar tendens til, at de yngste vælgere er mest i tvivl. Den tendens bekræftes af flere valgforskere.

Og så tyder Wilke-tallene på, at der er flere tvivlere blandt de vælgere, som stemte på De Radikale ved seneste valg for fire år siden sammenlignet med andre partiers vælgere. Færrest tvivlere finder man omvendt hos bl.a. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

På Københavns Universitet kan professor og valgforsker Kasper Møller Hansen også iagttage, at krydset er mere usikkert hos de radikale vælgere. Han er ikke overrasket over, at mange radikale vælgere fra for fire år siden er i tvivl om, hvor krydset skal sættes.

”Tvivlerne findes bredt over hele det politiske spektrum, men f.eks. når det gælder De Radikale, så vi for fire år siden, hvordan Margrethe Vestager var i stand til at tiltrække mange vælgere fra andre partier. Nu er hun ikke partiets leder mere, og så sidder disse vælgere måske lidt løst,” siger han.

Ifølge valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, Robert Klemmensen, kan der overordnet være to grunde til at tvivle på, hvor krydset skal sættes:

”Enten er det fordi, det parti, du plejer at stemme på, har gjort noget, du ikke kan lide. Eller også er du førstegangsvælger og har ikke gjort din stilling op endnu,” siger Robert Klemmensen. Han peger på, at valgforskerne ved overraskende lidt om tvivlerne.

”Men noget tyder på, at de er en smule dårligere uddannet end danskerne generelt, tjener lidt mindre end den gennemsnitlige vælger og er lidt mindre interesseret i politik end gennemsnittet. Der kan også være en tendens til, at de er lidt mere venstreorienteret end befolkningsgennemsnittet,” siger Robert Klemmensen.

I øjeblikket viser den ene meningsmåling efter den anden nærmest dødt løb mellem de to blokke. Og det er netop i et så tæt opgør, at gruppen af tvivlere for alvor bliver interessant for de politiske partier. Hvis de kan formå at trække blot nogle få vælgere hen over midten, kan det få afgørende betydning for valgets udfald, påpeger begge valgforskere.

De advarer dog mod at overdrive tvivlernes betydning. Tvivlerne har ganske vist ikke besluttet sig for, hvilket parti, de skal stemme på, men langt de fleste tvivlere er afklaret i forhold til, om de tilhører rød eller blå blok.

”Meget få tvivlere er så blanke, at de ikke har en ide om, hvilken vej kompasset skal pege i forhold til blokkene,” siger Kasper Møller Hansen. Der skal med andre ord mere end et par hurtige kampagner til for i stor stil at hive dem hen over midten, påpeger han.

Robert Klemmensen supplerer:

”Når vælgerne er i tvivl, er de typisk i tvivl om, hvilket parti inden for den foretrukne blok, de skal stemme på. Det er meget sjældent, at man er i tvivl om, hvorvidt man stemmer på rød eller blå blok. Tvivlen går f.eks. på om man skal stemme på Enhedslisten eller SF - eller på Venstre og Liberal Alliance,” siger han.

Hos Wilke opererer man med en undergruppe af tvivlerne, som man kalder de hårde tvivlere. Når Wilke interviewer danskerne om hvilket parti, de vil stemme på, bliver de 17,5 pct., som har svaret ”ved ikke” stillet en række yderligere spørgsmål om, hvilket parti de hælder mest til. Det kan de fleste tvivlere godt give et forsigtigt bud på, hvis man på den måde går til dem. Men tilbage er en gruppe på ca. fem pct. af samtlige vælgere, som stadig svarer ”ved ikke”. Det er de hårde tvivlere.

Ifølge Kasper Møller Hansen vil en stor del af de hårde tvivlere formentlig være såkaldte sofavælgere, som slet ikke begiver sig af sted til valgurnerne på valgdagen.

Generelt er det ifølge Kasper Møller Hansen sådan, at langt de fleste tvivlere faktisk ender med - som valgkampen skrider frem - at beslutte sig for at stemme på det parti, som de stemte på sidst. Sådan opfører 70 pct. af samtlige vælgere sig.

Kasper Møller Hansen har også studeret tvivlerkurven, som typisk peaker ved valgudskrivelsen, hvor tvivlerne typisk udgør mindst 20 pct. I løbet af valgkampen mindskes gruppen af tvivlere, og to-tre dage før valget er gruppen næsten forsvundet. Men få dage efter valget vokser tvivler-andelen igen.