Nationalpartiet erkender: Vi når det ikke

Der bliver 10 – og ikke 11 – partier på den stemmeseddel, danskerne tager med ind i stemmeboksene ved valget den 18. juni.

Nationalpartiet når nemlig ikke at få godkendt de godt 20.000 vælgererklæringer inden deadline – den 7. juni - der skal til for at blive opstillingsberettiget.

Det erkender partiformand Kashif Ahmad nu.

”Vi må nok erkende, at vi skal have for mange godkendte erklæringer før deadline. Så derfor må vi skride til plan B,” siger han i Go’ Morgen Danmark på TV 2.

Plan B indbefatter, at Nationalpartiets spidskandidater – heriblandt den kendte digter Yahya Hassan - nu vil stille op som løsgængere. Det kræver nemlig blot 150 godkendte underskrifter. Til gengæld stiller man kun op i én enkelt storkreds, og chancerne for at blive valgt ind er derfor mindre.

Kun to gange siden Grundloven blev ændret i 1953, er det lykkes løsgængere at blive valgt ind i Folketinget med de cirka 20.000 nødvendige personlige stemmer i én enkelt storkreds. Den ene var komikeren Jacob Haugaard, som blev valgt i 1994, og den anden var Hans Schmidt, der repræsenterede det tyske mindretal i Sønderjylland i 1953.

At Nationalpartiet nu kaster håndklædet i ringen i forhold til at blive opstillingsberettiget som parti, skyldes imidlertid ikke, at partiet ikke har formået at samle de 20.000 underskrifter. 31.398 underskrevede vælgererklæringer er det ifølge partiets hjemmeside blevet til. Men blot 13.218 er blevet godkendt rundt omkring i landets kommuner.

Et demokratisk problem, har det lydt fra Kashif Ahmad.

”Vi står med vores demokratiske ret og over 50 pct. mere end det påkrævede antal vælgererklæringer, og så kan vi alligevel ikke stille op og deltaget i valget alene fordi, at man har så stort og bureaukratisk system, og fordi Indenrigsministeriet ikke har lanceret den NemID-løsning,” har han sagt til Jyllands-Posten.

Yahya Hassan vil nu forsøge at blive opstillet som løsgænger i Østjyllands storkreds, mens Kashif Ahmad vil stille op i Københavns storkreds.