Fortsæt til indhold
Politik

Valgforsker: "Det bliver en hård og beskidt valgkamp"

Hårde personangreb, velfærdsdebat og indvandring kommer til at præge valgkampen, siger valgforskere.

Når valgkampen i dag skydes i gang af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), bliver det samtidig startskuddet til en hård og beskidt valgkamp.

Det vurderer valgforsker Robert Klemmensen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Samtidig vil valgkampen primært blive præget af en debat om indvandring og velfærd, vurderer valgforskeren.

Først og fremmest vil bl.a. de sociale medier dog sørge for, at valgkampen kan blive præget af mere hårdhændede personangreb, end man har set ved tidligere valg, vurderer Robert Klemmensen.

"Det bliver en hård og beskidt valgkamp. Det har vi set optræk til op til valget," siger han til Jyllands-Posten

"Det bliver nok en valgkamp, der kommer til at køre i to spor. Der kommer til at være den traditionelle valgkampsstemning og politisk diskussion blandt toppolitikerne, og så tror jeg, at der kommer til at køre en paralleldebat, hvor man går noget mere til stålet, er mere hårdhændet og i højere grad er personrettet," siger Robert Klemmensen.

Ifølge valgforskeren er vejen banet for de mere personrettede angreb på grund af de sociale medier samt regeringens pressede situation i meningsmålingerne, hvor blå blok har en føring på omkring fire mandater.

"Regeringen er presset til at skulle gøre noget. Når man er det, kan man enten fremlægge sin politik, som de allerede har gjort med flere udspil, eller skabe tvivl om de andre partiers dygtighed og kompetencer til at lede landet, som er effektivt i en valgkamp," siger Robert Klemmensen.

De første angreb er allerede i gang. Det vakte bl.a. opsigt, da Socialdemokraterne lancerede en kampagne med et billede af Lars Løkke omkranset af en række bilag og teksten "Hvem skal betale Lars Løkkes regninger?".

Samtidig er der opstået Facebook-grupper med navnene Rød Blok Indefra og Blå Blok Indefra, hvor bagmændene aktivt præsenterer brugerne for ulemperne ved at stemme på henholdsvis rød og blå blok.

Partierne skal imidlertid passe på med at lave for mange offensive angreb, vurderer Robert Klemmensen.

"I Danmark er der grænser for, hvor langt man kan gå i angrebene. Dels bryder danskerne sig ikke rigtigt om de meget negative angreb, og dels er det danske parlament skruet sådan sammen, at man i en mindretalsregering kan ende med at have brug for dem, man har været hårde ved, efter valget," siger han.

Når politikerne ikke retter skytset mod hinanden, vil de særligt have opmærksomheden rettet mod diskussioner om velfærd og indvandring. Netop de to temaer bliver valgkampens store hovedemner, bl.a. fordi at netop velfærdsstaten og social omfordeling markerer den største forskel på de to blokke, ifølge Robert Klemmensen.

"Lars Løkke og de borgerlige har sagt, at de vil have nulvækst, mens regeringen over de seneste dage offensivt har fremlagt forskellige udspil, der gør det tydeligt, hvad forskellen er på dem og oppositionen," siger han med henvisning til bl.a. regeringens velfærdsplan til 39 milliarder kroner, der blev offentliggjort tirsdag.

"Derudover er der i omkring velfærdsdebatten en mulig kile blandt de borgerlige partier mellem Venstre, De Konservative og Liberal Alliance på den ene side og Dansk Folkeparti på den anden," siger Robert Klemmensen med henvisning til, at Dansk Folkeparti tidligere har udtrykt ønske om en vækst i det offentlige forbrug.