De unge stemmer nej til valgretten

Tre ud af fire unge siger nej til at sænke alderen for, hvornår man er berettiget til at stemme til et valg, fra 18 til 16 år.

Det viser en undersøgelse, som foreningen YouGlobe har lavet blandt 1.529 elever på 16 ungdomsuddannelser.

Ifølge Jonas Hedegaard Hansen, valgforsker på Københavns Universitet, er forklaringen, at de unge ikke føler, at de ved nok om politik.

»Vi ser, at den gennemsnitlige unge klarer sig rimelig godt i forhold til vidensspørgsmål om politik. Men de har en følelse af, at de ikke ved ret meget, og den usikkerhed kan godt få dem til at tænke, at så er det ikke dem, der skal stemme,« siger han til BNB.

Det ærgrer Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, der ellers mener, at valgretsalderen bør sættes ned til 16 år.

»Man behøver ikke at have  styr på hele verden for at sætte sit kryds. Man skal have sine meningers mod og respekt for den indflydelse, man har som vælger, og den respekt har unge i høj grad som 16-årige,« siger hun til BNB.

Også Alexander Grandt Pedersen, formand for Danmarks Socialdemokratiske ungdom, mener, at valgretsalderen skal ligge på 16 år.

»Jeg tror faktisk, at vi ville kunne få et langt stærkere og bedre demokrati, hvis flere - særligt unge - kunne være med til at tage stilling og være udslagsgivende for, hvilken retning samfundet skal,« siger han til BNB.

Ifølge valgforsker Jonas Hedegaard Hansen viser forskningen, at en lavere valgretsalder er god for stemmeprocenten.  

»Hvis de unge har deres første valg, mens de bor hjemme hos mor og far, så er chancen for, at de stemmer markant større, end hvis de er flyttet hjemmefra. Så hvis man ser snævert i forhold til valgdeltagelse, så peger det på, at det vil være en god idé at sænke valgretsalderen.«