Ingen minimumsnormeringer i regeringens børnepakke
Regeringen vil ikke indføre en nedre grænse for, hvor mange pædagoger der skal være i daginstitutionerne. I stedet skal kommunerne have frihed til at vælge, hvordan de vil forbedre daginstitutionerne.
Der er flere pædagoger på vej til landets daginstitutioner – hvis kommunerne hver især vil ansætte dem.
Det står klart, nu hvor regeringen har præsenteret sin længe ventede børnepakke, "En god start på livet for alle børn", der lægger op til et løft af daginstitutionsområdet for i alt 2,5 mia. kr. over de næste fire år.
Men et minimumskrav for antallet af voksne pr. barn må pædagogerne se langt efter. Udspillet indeholder nemlig ingen minimumsnormeringer, selvom regeringen ellers tidligere har været en varm fortaler for ordningen.
"Det er rigtigt, at vi med dette udspil ikke har lagt minimumsnormeringer frem, fordi vi synes, der er andre ting, der er også er vigtige," forklarede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på torsdagens pressemøde i Statsministeriets spejlsal, hvor udspillet blev fremlagt.
Regeringen vil nemlig lade det være op til de enkelte kommuner at bestemme, om de vil bruge de nye penge på flere pædagoger eller på eksempelvis mere efteruddannelse af dem, de allerede har.
Sådan har det imidlertid ikke altid lydt fra regeringspartierne. Få uger inden folketingsvalget i 2011 gik en samlet rød blok sammen om et beslutningsforslag, der netop krævede minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Og i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 skrev S, R og SF, at mange forældre oplevede, at kvaliteten af dagtilbuddene var blevet udhulet de forudgående år, sådan at der var flere børn for hver voksen.
"Regeringen ønsker derfor, at kvaliteten af dagtilbuddene øges, eksempelvis ved at der stilles krav om minimumsnormeringer," hedder det i regeringsgrundlaget.
Adspurgt om ikke fravalget af minimumsnormeringer er et klokkeklart løftebrud, svarede økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard:
"Nej, det er et prioriteringsspørgsmål."
For regeringen er det vigtigt at give kommunerne friheden til at vælge, om de vil have flere pædagoger eller efteruddanne dem, de allerede har, forklarede Østergaard.
"Det er det, vi prioriterer her," sagde han og blev suppleret af Thorning:
"Det er meget vigtigt, hvor mange voksne, der er omkring vores børn. Det siger sig selv. Men det er ikke sikkert, at minimumsnormeringer løser alle de udfordringer, vi har i vores dagtilbud. Det kan også være, at det er opkvalificering af vores pædagogiske personale, der løser en del af udfordringerne - at vores personale bliver dygtigere, sådan at de kan hjælpe hvert enkelt barn," sagde Thorning og nævnte også mindsket sygefravær og støj samt bedre fysiske rammer i daginstitutionerne, som vigtige emner.
Ifølge en undersøgelse, som Epinion har foretaget for DR Nyheder, ønsker 89 procent af danskerne minimumsnormeringer.
Enhedslisten er da også skuffet over fraværet i regeringens børnepakke.
"Vi er rigtig ærgerlige over, at regeringen ikke vil være med til at realisere den fælles målsætning vi havde før valget. Nemlig at give vores børn nogle konkrete rettigheder gennem minimumsnormeringer. På den måde ville vi kunne sikre, at en voksen maksimalt er alene med tre børn i vuggestuen og seks børn i børnehaven. Og her var vi jo faktisk enige før sidste folketingsvalg," siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen i en pressemeddelelse.
SF vil bruge endnu flere penge end regeringen. Over de kommende år vil partiet øge midlerne til flere voksne i daginstitutionerne med to mia. kr., hvilket kan ifølge SF kan sikre, at der mindst er én voksen til tre børn i vuggestuen og én voksen til seks børn i børnehaven.
Det er de samme minimumsnormeringer, som BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, efterlyser.
Emnet har været en varm politisk kartoffel igennem hele regeringens levetid og Enhedslisten har gentagne gange krævet minimumskravet indført.
Ved finanslovene for 2013 og 2015 afsatte regeringen da også henholdsvis en halv milliard kroner og fire milliarder kroner til flere pædagoger. 96 af de 98 kommuner har ansøgt om at få del i midlerne.
Regeringen har siden argumenteret for, at minimumsnormeringer faktisk risikerer at føre til færre pædagoger visse steder, da kommuner med flere pædagoger end påkrævet kunne finde på at skære ned i antallet.
For nylig viste tal fra Danmarks Statistik, at der var blevet 3.092 færre pædagoger i daginstitutionerne i 2013 sammenlignet med 2011.
Helle Thorning-Schmidt (S) hæftede sig ved, at der også er blevet færre børn i daginstitutionerne – omkring 11.000 ifølge social- og børneminister Manu Sareen. Tal fra Danmarks Statistik bakker regeringen op. De seneste år er fødselstallet gået ned, og der er dermed også blevet færre børn i børnehave- og vuggestuealderen.
Børnepakken har været ventet længe og er blevet beskrevet som et af de absolut sidste ting, regeringen skulle have på plads, inden vejen er banet for, at Thorning kan udskrive valg.
I kort form vil regeringen bruge 2,5 mia. kr. over de næste fire år til at gøre landets daginstitutioner bedre. Halvdelen (1,25 mia. kr.) af pengene skal gå til flere pædagoger og medhjælpere og til kurser og efteruddannelse.
350 mio. kr. er afsat til en styrket indsats over for de mindste børn.
Knap 200 mio. kr. skal forbedre indsatsen for børns sproglige udvikling.
120 mio. kr. går til udmøntning af vidensstrategi.