Politikere vil stoppe problem-advokater

Det skal være nemmere at stoppe advokater, der igen og igen overtræder retningslinjerne for god advokatskik.

Sådan lyder det fra Venstre, Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti.

Udmeldingerne kommer efter, at Jyllands-Posten i går beskrev, hvordan forsvarsadvokat Hans Boserup kan fortsætte med at praktisere, selvom han har fået 13 bøder eller pålæg af Advokatnævnet gennem tiden. Senest blev han afbeskikket som forsvarsadvokat for en voldstiltalt i marts, fordi retten ikke mente, at han havde givet sin klient et tilstrækkeligt forsvar. Han havde ifølge retten bl.a., meget usædvanligt, bedt om en højere straf til sin klient. Sagen er dog ikke afgjort endnu, for Hans Boserup har påklaget afgørelsen til Den Særlige Klageret.

Advokater, der bliver sat af en sag, får en bøde eller får inddraget bestallingen, har ret til at få prøvet afgørelsen ved flere retsinstanser. Det betyder i realiteten, at der kan gå flere år, før en sag bliver afgjort, siger Advokatsamfundet. Og mens sagen bliver behandlet, kan advokaten fortsætte sin virksomhed som hidtil.

»Alle kan begå fejl, men i den her sag er der begået så mange fejl, at det skurrer i ørerne. Det er et problem, hvis advokater kan fortsætte deres virksomhed i flere år, mens deres ankesag behandles i retssystemet. Vi må drøfte i retsudvalget, om vi kan gøre noget politisk, for eksempel sørge for, at sagerne bliver hastebehandlet, eller at der bliver indført flere sanktioner,« siger retsordfører Trine Bramsen (S).

Nye sanktioner

SF’s og DF’s retsordførere vil tage sagen op med justitsministeren.

»Det står skrevet i sol, måne og stjerner, at det er et stort problem, hvis advokater gentagne gange overtræder god advokatskik. Jeg vil bede justitsministeren om at kigge på, om man kan indføre midlertidige frakendelser i tilfælde, hvor advokater har fået bøder og pålæg i samme størrelsesorden som Hans Boserup, eller om man kan hastebehandle sagerne i retssystemet, så problematiske advokater ikke bare kan fortsætte deres virksomhed,« siger Karina Lorentzen (SF).

Peter Skaarup (DF) siger:

»Jeg synes, man skal gøre det nemmere at fratage advokater retten til at praktisere, ellers lader vi borgerne i stikken.«

Retsordfører Karsten Lauritzen (V) mener, at sagen giver anledning til at drøfte, om det fortsat er Advokatnævnet, der skal være første instans for klager over advokater. Han er ikke sikker på, at det er hensigtsmæssigt, at advokater har indflydelse på sanktioner mod andre advokater:

»Vi må drøfte i retsudvalget, om den kontrolmodel, vi har i dag, er god nok. Jeg mener ikke, at de bøder, der bliver givet til advokater, der har overtrådt god advokatskik, er høje nok. Og det bør også være nemmere at fratage en advokat bestallingen.«

En politisk afgørelse

Advokatsamfundet siger dog, at Advokatnævnet ikke er domineret af advokater:

»Advokatnævnet består af tre dommere, ni offentlighedsrepræsentanter udpeget af justitsministeren og ni advokater. Så advokaterne er i mindretal. Desuden afgøres sagerne til syvende og sidst af domstolene, så det er klart uden for advokaternes rækker,« skriver Peter Fogh, formand for regel- og tilsynsudvalget i Advokatsamfundet, i en mail.

Advokatsamfundet mener, at man skal overveje det nøje, hvis man vil gøre det nemmere at tage retten til at praktisere fra advokater:

»Betingelserne for frakendelse er fastsat i retsplejeloven og domstolene afgør, hvornår betingelserne er opfyldt. Det er grundlæggende en politisk afgørelse, om man vil lempe betingelserne for frakendelse. Man skal bare gøre sig klart, at det er meget indgribende at tage levebrødet fra folk, så man skal stå på sikker grund, hvis man vil ændre ved reglerne,« skriver Peter Fogh i en mail.