Fortsæt til indhold
Politik

Nationalpartiet er i kapløb med tiden – skal håbe på et sent valg

Vælgererklæringerne vælter ind til Nationalpartiet efter Yahya Hassans kandidatur. Hvis partiet når at blive opstillingsberettiget, kan det være en ulempe for rød blok, vurderer en forsker.

Martin Johansen

Digteren Yahya Hassan kan tilsyneladende også sælge billetter i politik.

Knap havde han meddelt sit kandidatur for Nationalpartiet tirsdag eftermiddag, før vælgererklæringerne begyndte at vælte ind til det unge parti, der endnu ikke er opstillingsberettiget til Folketinget.

Fra stiftelsen i november 2014 og til i tirsdags havde partiets fodfolk møjsommeligt indsamlet godt 15.000 vælgererklæringer. Det første døgn efter Yahya Hassans entré blev det øget med 6.500, fortæller partiformand Kashif Ahmad.

Dermed er Nationalpartiet over den magiske grænse på 20.260 vælgererklæringer.

Alligevel er det fortsat usikkert, om partiet når at komme på stemmesedlen til det kommende valg, der skal afholdes senest til september. Det skyldes, at der er en lang procedure, hvor vælgererklæringen bl.a. skal omkring kommunen, sendes med brev tilbage til borgeren og herefter via partiet til Indenrigsministeriet, før erklæringen er godkendt.

»Vi har gjort, hvad vi skulle. Nu er det op til kommunerne, om vi skal nå det,« siger Kashif Ahmad, der har erfaringer med, at nogle kommuner klarer det på én uge, mens andre bruger en måned eller mere. I nogle tilfælde er erklæringerne helt forsvundet, siger han.

Skal langt over 20.000

Det er heller ikke alle erklæringer, der viser sig at være gyldige, f.eks. fordi personen ikke er dansk statsborger eller er under 18 år. Baseret på erfaringerne fra Alternativet – Uffe Elbæks parti, der netop er blevet opstillingsberettiget – regner Kashif Ahmad med, at man brutto skal op på 35.000-40.000 vælgererklæringer for at nå i mål. Da man kun må give én vælgererklæring, skal stillere til Alternativet også sorteres fra.

Men med 6.500 erklæringer på ét døgn og flere nye kandidater, der præsenteres inden for den næste uge, er Kashif Ahmad optimistisk.

Valgforsker Rune Stubager, Aarhus Universitet, påpeger, at Nationalpartiets chance ligger i, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) venter med at udskrive valget. Men her er de seneste ugers meningsmålinger, hvor rød blok haler ind på blå, ikke gode nyheder, påpeger han.

»Det ser stadig ikke så godt ud for Nationalpartiet med valget lige om hjørnet. Hvis målingerne udvikler sig, som vi har set de seneste 14 dage, kunne jeg godt forestille mig, at vi får valget snart, og det gør det vanskeligt for Nationalpartiet at nå det. Men kommer valget først efter sommerferien, så vil jeg ikke udelukke, at de har en chance,« siger Rune Stubager.

Alle Folketingets partier indgik i oktober 2013 en aftale om at digitalisere indsamlingen af vælgererklæringer, og der er et system på vej, hvor borgere via NemID kan underskrive og aflevere en vælgererklæring. Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside skal det være klar i dette forår, men til stor frustration for Kashif Ahmad er der endnu ingen dato på. Han mener, at den lange, bureaukratiske procedure, hvor breve skal sendes frem og tilbage på gammeldags manér, er et demokratisk problem.

»Med et billede kan man sige, at vi har pengene på kontoen, men på grund af bureaukrati kan vi bare ikke få indløst checken,« siger han.

Nationalpartiets stiftere har fra begyndelsen sagt, at man vil pege på Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister. Men det kan blive en ulempe for hende, hvis der optræder et nyt parti i rød blok, påpeger Rune Stubager.

»Man kan på vegne af statsministeren godt være bekymret for, at de primært ville tiltrække stemmer fra rød blok, som i forvejen har godt fat i indvandrerne. Det giver en risiko for stemmespild, hvis partiet ikke kommer over spærregrænsen på 2 pct.,« siger han.