Regeringen vil bruge 1 milliard kroner på ny antiterror-pakke

Regeringen fremlægger senere i dag en terrorpakke med 12 indsatsområder. Der afsættes 1 mia. kr. i nye midler til indsatsen.

Antiterror-pakken med titlen "Et stærkt værn mod terror – 12 nye tiltag mod terror" præsenteres på et pressemøde i Statsministeriet kl. 12.30, meddeler Statsministeriet.

Pakken præsenteres af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), justitsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

På forhånd er flere af punkterne i antiterror-pakken sluppet ud:

• Der afsættes 415 mio. kr. til Forsvarets Efterretningstjenestes indhentning og analyse af terrortrusler.
• Der skal bruges ekstra 200 mio. kr. til øget beredskab og overvågning hos politiet og PET.
• Der afsættes 150 mio. kr. til mere analyse og it hos politiet og PET.
• Livvagterne i PET tilføres 55 mio. kr. Midlerne skal blandt andet gå til 30 ekstra livvagter, erfarer Jyllands-Posten.

Som en del af terrorpakken vil regeringen også nedsætte et terrorudvalg af eksperter, som skal gennemgå hele terrorlovgivningen.

Både med henblik på, om der skal gøres mere, og med henblik på, om der er lovgivning, hvor der er for store problemer med retssikkerheden i forhold til effekten af reglerne.

Videre adgang til at registrere

Regeringen vil også have bedre styr på, hvem der køber taletidskort til mobiltelefoner. Det skal ske ved at registrere køberne, erfarer Jyllands-Posten.

Børsen skriver, at der skal skabes lovhjemmel til udlevering af passagerlister fra flyselskaberne, og at indsatsen skal skærpes over for danskere eller herboende udlændinge, der tager til f.eks. Syrien for at kæmpe på islamisternes side.

Som reglerne er i dag har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ikke beføjelse til at indhente den type informationer. FE opererer for Danmark i udlandet, mens Politiets Efterretningstjeneste (PET) opererer på dansk grund.

Partiledere til terror-briefing

Regeringen sidder lige nu til møde med landets partiledere, som er indkaldt til terror-briefing i Statsministeriet i lyset af weekendens to terrorangreb.

Her ventes det, at regeringen vil orientere om trusselsbilledet og redegøre for de initiativer til terrorbekæmpelse, som allerede efter Charlie Hebdo-terrorangrebet i Paris i januar blev iværksat.

Her bad statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) myndighederne om et bud på, om de har brug for flere ressourcer.

Og formentlig er det arbejde nu tilendebragt, hvilket statsministeren allerede antydede i tirsdags med en bemærkning om, at "der vil vi ganske snart melde tilbage, hvad der kan være behov for i situationen."

Terrorforslag fra oppositionen

Justitsminister Mette Frederiksen (S) bekræfter, at regeringen er på vej med en indsats på terrorområdet.

"Det siger sig selv, at oven på begivenhederne i Paris og senest i vores egen midte har set det nødvendigt med at se på vores indsats mod terror," sagde Mette Frederiksen (S) kort inden mødet begyndte.

Trods en politisk borgfred efter weekendens terrorangreb har en række partier fremlagt deres egne bud på en stramning af indsatsen mod terror.

Onsdag opstillede de fire borgerlige partier fem krav til en ny antiterrorpakke. De fire borgerlige partiledere vil blandt andet have flere penge og bedre udstyr til politi og efterretningstjeneste og en styrket indsats mod radikalisering i fængslerne.

I dag har Enhedslisten fremlagt et udspil, der skal bekæmpe radikalisering og terror. Det skal blandt andet ske ved at øge kontrollen med våben, sætte ind med forebyggende indsats i fængsler og indføre obligatorisk undervisning om antisemitisme og racisme i folkeskolen.