Dalai Lama: Kina bruger mig som syndebuk
Den hellige tibetaner har ikke nogen kritik at rette mod statsledere. Kina fik dog nogle ord med på vejen.
Det var ikke en skuffet Dalai Lama, der onsdag morgen holdt pressemøde for danske journalister.
Det er på trods af, at regeringen her i landet og i mange andre lande hen over årene har glimret ved deres fravær, når den hellige buddhist fra Tibet har gæstet forskellige lande.
"Jeg har ikke noget at spørge politikere om, for jeg har ikke noget politisk budskab. Jeg skal mødes med befolkningen, for mit budskab er om fred og medfølelse," gjorde han det klart, da han blev spurgt, om støtten til hans sag var ved at forsvinde, efter flere statsledere prioriterer forholdet til Kina over forholdet til den hellige munk.
Tibet er en del af Kina, som Kina invaderede i 1951. I 1959 måtte Dalai Lama flygte til Indien og siden forsøgte tibetanernes åndlige leder gentagne gange at tage sagen op i FN. Den strategi blev dog senere droppet, og Lamaen fastholder nu, at han ingen politiske krav har. En påstand, som Kinas myndigheder ikke giver meget for.
Kinesiske myndigheder har derfor gjort det klart, at der bliver set med stor uvilje på lande, som modtager Dalai Lama på officielt besøg. Og den slags koster både kold luft og penge, for en tysk undersøgelse har nemlig vist, at det i gennemsnit koster et land et tab på 8,1 pct. af eksporten til Kina i to år efter et officielt besøg af Dalai Lama.
Kold, kinesisk luft har Danmark også tidligere måttet føle. I 2009 modtog daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen Dalai Lama. Og selv om det var et "privat besøg", var modviljen fra Kina så stor, at et bredt flertal i folketinget senere måtte vedtage en såkaldt "verbalnote", der dikterer, at Danmark er i mod Tibets selvstændighed og vil behandle sagen om Tibet "fornuftigt".
Selvom ordene fra Dalai Lama var få omkring tibetanernes politiske situation, var de da også mange om Kinas. Den er nemlig ikke i god stand, kritiserede Dalai Lama.
"Hele verden ved, at jeg ikke søger selvstændighed. Men for kinesiske myndigheder er det nemmere at skyde skylden på os og få det til at virke som om, at krisen i Tibet er forårsaget af Dalai Lama. Nogle af dem beskriver mig endda som en dæmon," sagde Dalai Lama, der også flere gange nævnte korruptionen i Kina som et stort problem.
Hans kærlighed er dog grundlæggende stor til kineserne, fortalte han, og kaldte i den forbindelse sig selv for "buddhistisk marxist", da han fremhævede omfordelingen som en god kerne i ideologien i modsætning til kapitalismen.
Vejen til et opgør med kinesernes problemer skal være dialog, fremhævede Dalai Lama.
Og det gælder både for ham selv og for de vestlige lande. Vesten skal passe på at gøre Kina til sin fjende, ligesom det skete med Sovjetunionen, mener han. Følgende kom der også et politisk råd til statslederne:
"I virkeligheden burde man flytte Nato-hovedkvarteret til Moskva. Det ville mindske mistilliden," lød det.
Senere får Dalai Lama mulighed for at udbrede sine budskaber om fred, når 8000 mennesker inklusiv 15 folketingsmedlemmer skal høre hans foredrag om spiritualitet.