Ringe udsigt til nye regler om partistøtte

Inden forhandlingerne om nye regler for partistøtte overhovedet er kommet i gang, er de ved at kortslutte. Venstre og Dansk Folkeparti kræver nemlig begge, at den indirekte partistøtte skal opgøres på lige fod med de direkte økonomiske bidrag, hvis de skal støtte nye regler. Det gælder bl.a. fagbevægelsens støttekampagner til rød blok.

Det krav modsætter Socialdemokraterne sig, og da bred politisk enighed formentlig er en forudsætning for nye regler, er udsigten til en aftale minimal.

»Med mindre den røde fløj er klar til, at indirekte partistøtte også skal tælle med, så mener vi ikke, at der er behov for at lave reglerne om,« siger næstformand Kristian Jensen (V), der også har et konkret forslag til hvordan:

»Man kunne bl.a. tælle de timer, som medarbejdere bruger på decideret valgkamp,« siger han med henvisning til, at fagforeninger i Aarhus har meldt ud, at de allerede nu fører valgkamp for partierne.

»Det burde selvfølgelig tælle med som partistøtte,« siger Kristian Jensen.

Dansk Folkeparti tror ikke på timemodellen, men kræver også opgørelse af indirekte støtte.

»Den indirekte støtte skal med, hvis vi skal være med til at støtte nye regler. Nogle partier får fagbevægelsen til at betale lokaler og smørrebrød, øl og vand til møder for flere hundrede mennesker. Det er forskelsbehandling af partierne, hvis den støtte ikke også skal offentliggøres,« siger gruppeformand Peter Skaarup.

Men Socialdemokraterne afviser blankt at inddrage den indirekte støtte.

»Det er jeg uenig i. Og jeg oplever det udelukkende som Venstres forsøg på at bremse ethvert tiltag mod åbenhed,« siger politisk ordfører Ole Hækkerup (S).

Ingen straf for regelbrud

Regeringens plan er at forsøge at samle et bredt flertal for at sikre, at nye regler kan holde længere end til et eventuelt magtskifte. Forhandlingerne åbner, når regeringen offentliggør anbefalinger fra et ekspertudvalg, der blev nedsat for et år siden

Fagbevægelsens støtte til den røde lejr er en klassisk kampplads mellem blokkene i diskussionen om, hvorvidt åbenheden om partistøtte skal øges. I dag skal partierne kun oplyse navnene på dem, der yder direkte økonomisk støtte på mere end 20.000 kr. En regel, som partierne omgår med pengeklubber, valgfonde og ved ganske simpelt ikke at opfylde kravet. Det sidste kan partierne gøre uden risiko.

En gennemgang af seks sager om brud på partistøttereglerne viser, at selv om eksperter siger, at reglerne er brudt, eller partiet erkender fejl, får det ingen konsekvenser. En sag efterforskes dog af politiet og omhandler Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

Til det siger Kristian Jensen.

»Jeg vil af princip ikke kommentere igangværende sager, som efterforskes af politiet. Vores kandidater håndterer sagerne forskelligt. Vi har nu strammet op, så det står helt klart, både på kommunalt og regionsniveau, hvilke retningslinjer der gælder,« siger han.

Andre partier er mere forargede. Både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er klar til at se på øget kontrol af partierne.

»Man stikker vælgerne blår i øjnene ved ikke at håndhæve reglerne og sanktionere partier, der ikke overholder dem,« siger retsordfører Pernille Skipper (EL).

Justitsminister Mette Frederiksen (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), der har det politiske ansvar for reglerne, ønsker ikke at udtale sig.