Politik

V: Indvandrere må rette ind efter danske værdier

Venstres Inger Støjberg lægger sig på samme linje som Dansk Folkeparti i debat om danske værdier.

Udlændinge kan komme til Danmark og leve, som de vil. Men de kan ikke komme til Danmark og ændre på de grundlæggende frihedsrettigheder i det danske samfund.

Sådan lyder det fra Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, som under tirsdagens debat i folketingssalen støtter Dansk Folkepartis linje i debatten om de danske værdier.

Ifølge Inger Støjberg er der indvandrere, der ikke har forstået, at de må indrette sig efter danske normer:

- Vi har problemer med ghettoer, hvor danske værdier ikke er rodfæstet. Vi ser sharia-tilhængere, der underlægger andre deres middelalderlige tanker.

- Vi har unge mennesker, der er så radikaliserede, at de er klar til at rejse til Syrien for at slå sig selv og andre ihjel. Vi har moskeer, der aktivt modarbejder demokratiet.

- Så længe holdninger som disse florere og trives i vores samfund, så er de danske værdier og frihedsrettigheder sat under pres, siger Inger Støjberg.

Hun har ad flere omgange været kritiseret fra Venstres egen EU-parlamentariker Jens Rohde for at gå for vidt i flygtningedebatten. Det har dog ikke fået Venstres politiske ordfører til at ændre kurs.

Hendes udmeldinger kan tolkes i retning af, at Venstre efter terrorangrebene i Frankrig er ved til at rykke tættere på Dansk Folkeparti i udlændingedebatten. Det kan få betydning, hvis blå blok vinder valget.

- Venstre tager skarpt afstand fra enhver form for tvungen ændring af adfærd og enhver slags "retten-ind", siger Inger Støjberg og tilføjer:

- Alle i Danmark skal have lov til at praktisere deres religion, som de ønsker det. Det vil sige, at man kan holde jul lige så tosset, man vil. Man kan holde eidfester og sabbat og alt muligt andet lige så tosset, man vil.

- Men helt grundlæggende må det være sådan, at når man kommer til et nyt land, så må man tager kulturen til sig. Og så må man indordne sig under normerne og værdierne i det samfund, man skal være en del af, siger Inger Støjberg.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: En nation bliver født på ny

Mikael Jalving
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring.
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Ny computer: Sådan sletter du de unødvendige programmer
De fleste nye computere er fyldt med præinstallerede programmer, som bare bør slettes. To it-eksperter guider her til, hvordan du gør. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her