Annonce
Politik

Behandling af transkønnede splitter partier

På tværs af rød og blå blok er partierne uenige i, hvorvidt transseksuelle bør kunne få hormoner eller kirurgiske indgreb uden først at blive udredt for psykiske lidelser.

Det er nu forbudt for transkønnede at få brystoperationer eller kønsmodificerende hormoner uden først at skulle igennem en lang og omfattende fysisk og psykiatrisk udredning. Det sker som følge af en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen, men hvorvidt det er det rigtige at gøre, splitter partierne på tværs af rød og blå blok:

Mens Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne mener, at det er den bedste måde at sikre patientsikkerheden, lyder modargumentet fra Enhedslisten, Liberal Alliance og SF, at det er en krænkelse af folks ret til at bestemme over egen krop:

»Der er jo ikke nogen, der skifter køn for sjov. Det er en alvorlig beslutning, og man må antage, at folk selv ved, hvad der er bedst for dem - det behøver vi ikke blande os i,« siger sundhedsordfører for Liberal Alliance, Simon Emil Ammitzbøll. Også Enhedslistens ordfører på området, Stine Brix mener, at folk selv bør have råderetten over deres eget liv og krop:

»Sundhedsstyrelsen er utrolig konservativ i denne her sammenhæng. De har en meget gammeldags opfattelse af, i hvor høj grad staten skal verificere, om den enkelte er transkønnet,« siger hun og bakkes op af SF’s sundhedsordfører, Özlem Cekic:

»Det her område er underlagt en masse kontrol, som er fuldstændig unødvendigt. Og det har noget at gøre med den grundlæggende holdning, om man synes, at kønsidentitet er en sygdom, eller om det er noget, man føler sig som og dermed også selv har ret til at ændre på,« siger hun.

Også Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT Danmark, samt organisationen Sex og Samfund er kritiske overfor de nye regler.

Rejs bare til udlandet

Omvendt mener Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, at Sundhedsstyrelsens nye regler er den bedste måde at beskytte patienterne og sikre, at de ikke får lavet kønsmodificerende behandlinger, som de senere kan fortryde:

»Det er en stor beslutning at skifte køn, uanset om det er små eller store ændringer, og derfor er det vigtigt, at man er 100 pct. sikker på sit valg. Og når det er så stor en ting, har vi som samfund et ansvar at sikre, at der er helt styr på det,« siger ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti, Pia Adelsteen.

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT Danmark samt organisationen Sex og Samfund slog i torsdagens Jyllands-Posten fast, at man med de skærpede regler risikerer, at flere transkønnede i stedet rejser til udlandet og bliver opereret dér for at undgå at lade sit privatliv granske af Sexologisk Klinik. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S), men spørger man Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, må folk rejse til udlandet, hvis de ikke vil vente på udredningen i Danmark:

»Når man har offentlige behandlingstilbud, stilles der meget strenge krav til patientsikkerheden, kvalitet og faglighed. Det her er ene og alene af hensyn til patientsikkerheden og kvalitet. Det er jo netop for at beskytte vores borgere mod kvaksalvere og alt muligt andet. «

Men risikerer man ikke netop, at folk ender hos kvaksalvere i udlandet, når det nu er sværere at få behandlingerne herhjemme?

»Sundhedsstyrelsens eneste sigte er at sikre faglighed og kvalitet. De gør ikke noget for at genere. Og hvis ikke man kan indordne sig og acceptere, at det er vilkårene, så må man jo så rejse ud af landet og få det gjort – og så er det ens helt eget ansvar.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Lars Løkke koster Danmark dyrt i brexit-forhandlinger

Anders Vistisen
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret.

Blog: Hvordan kan S glemme, at partiet er født af hårdtarbejdendes kamp?

Harun Demirtas
Det er yderst farligt at tvinge sundhedspersonale til at tage et arbejde, de ikke har lyst til, da det i sidste ende kan gå ud over menneskeliv, som de hver dag holder mellem hænderne.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her