EL: Sikkerheden for religiøse mindretal skal revurderes
Efter terroren i Frankrig er det en selvfølgelighed, at PET skal tjekke op på sikkerheden for religiøse mindretal i Danmark – både danske jøder og danske muslimer.
Sidste uges dødelige terrorangreb i Frankrig skal selvfølgelig føre til, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) revurderer sikkerhedssituationen for religiøse mindretal.
Det ville være usagligt nærmest populistisk, hvis jeg som politiker gjorde mig til dommer over, hvem der har behov for konkret politibeskyttelse og hvem, der ikke har.Pernille Skipper, Enhedslisten
Det siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, efter at det jødiske samfund i Danmark har bedt om øget politipatruljering ved dets institutioner.
”Jeg forventer sådan set allerede, at PET er gået i gang med den revurdering for flere dage siden,” siger Pernille Skipper, som nu vil bede justitsminister Mette Frederiksen (S) om at bekræfte, at PET arbejder på at revurdere sikkerhedsvurderingen for alle religiøse mindretal i Danmark.
”Det der er sket i Frankrig skaber utryghed i hele Europa – især blandt religiøse mindretal. Så jeg kan sagtens forstå, at den frygt er meget nærværende for det jødiske mindretal i Danmark,” siger Pernille Skipper.
Hun henviser til, at der både i Frankrig og i Danmark har været angreb og hærværk mod jødiske institutioner, ligesom der i Sverige har været angreb mod muslimske organisationer.
”Vi risikerer, at ekstreme grupper vil udnytte situationen til at skabe endnu mere utryghed – det kan være over for jøder såvel som over for andre religiøse mindretal. Jeg tror, at PET udmærket ved, at sikkerhedssituationen skal revurderes,” siger hun.
Det Jødiske Samfund i Danmark beder helt konkret om øget politipatruljering ved dets institutioner herhjemme. Skal det have det?
”Det kan jeg ikke afgøre. Det ville være usagligt nærmest populistisk, hvis jeg som politiker gjorde mig til dommer over, hvem der har behov for konkret politibeskyttelse og hvem, der ikke har. Men det er hævet over enhver tvivl, at det skal vurderes, om der er grund til at tage frygten, som de danske jøder udtrykker – og som jeg har stor forståelse for – alvorligt,” siger Pernille Skipper.
Københavns Politi oplyser, at de agerer ud fra, hvad PET oplyser om sikkerhedssituationen.
I PET’s seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark fra 12. december sidste år skriver tjeneste, at ”udviklingen i Mellemøsten i øvrigt, herunder i den israelsk/palæstinensiske konflikt, kan øge truslen om angreb i Vesten mod israelske eller jødiske mål.”
Ifølge næstformanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Jonathan Fischer, er det decideret utrygt at være jøde i Danmark i øjeblikket.
”Et angreb tager ikke særlig mange sekunder eller minutter. Så er det overstået. Hvis politiet ikke er fysisk tilstede, så dukker de op, når angrebet er slut. Det kan vi ikke stille os tilfreds med, siger han til Ritzau.
Særligt efter sommerens krig i Gaza-striben, har Det Jødiske Samfund i Danmark oplevet en stigning i antallet af trusler.
I august blev den jødiske skole på Østerbro i København, Carolineskolen, udsat for hærværk, hvor gerningsmændene skrev anti-jødisk graffiti på skolebygningerne.
Socialdemokraternes retsordfører understreger, at regeringen vil gøre alt hvad der skal til, for at jøder i Danmark kan føle sig trygge.
”De konkrete initiativer er nogle, der bliver drøftet tæt mellem det jødiske samfund og politiet og PET. Men der, hvor der åbenlyst er et sted, der skal sættes ind, er i forhold til bekæmpelse af holdningerne, der produceres på nettet og i særlige miljøer,” siger Trine Bramsen til Ritzau.