Radikal erkendelse: Det har været en fejl at se alle flygtninge som svage

Det har været en fejl generelt at behandle flygtninge og indvandrere som svage grupper.

Den erkendelse kommer nu fra De Radikale, som i årtier ellers har tegnet sig som et af de blødeste partier på indvandrerområdet.

»Vi har alle sammen været for dårlige til at have forventninger til flygtninge og indvandrere. Vi har set dem som en bred gruppe, som på en eller anden måde er svag. Det er der nogen af dem, der er. Men der er rigtig mange af dem, som har mange ressourcer. Dem skal vi møde med ønsket om, at de skal bidrage,« siger integrationsordfører Marlene Borst Hansen (R).

I sin nytårstale torsdag sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at »flygtninge skal ikke gøres til klienter«. Også den radikale leder, Morten Østergaard, har tidligere luftet tanker om, at der skal stilles flere krav til udlændinge. Ifølge Borst Hansen skal det helt konkret ske i kommunerne.

»Uanset om man er flygtning eller familiesammenført, eller hvad man er, så skal man med det samme, man kommer ud i den kommune, hvor man skal bo, mødes af et land, der siger ”velkommen, vi er sikre på, at du har noget at bidrage med, det vil vi gerne have, at du gør”. På den måde bliver de meget hurtigere en del af det danske samfund,« siger hun.

SF: Fire konkrete forslag

Thorning bebudede i talen ændrede vilkår for flygtninge og indvandrere på kontanthjælp. De skal arbejde mere for ydelsen, mener statsministeren. Det er imidlertid fortsat et ubesvaret spørgsmål, hvordan hun konkret vil bære sig ad. Fra støttepartiet SF lyder på forhånd en opfordring til ikke kun at bruge »pisken« i processen.

»Det giver mening at stille krav til flygtninge og indvandrere. Men det er ikke nok at stille krav. Man skal også give folk muligheder. Jeg er ikke uenig i, at man skal arbejde for sin kontanthjælp. Men det giver ikke mening, hvis det ikke fører til rigtige job i sidste ende. Det skal ikke bare være en ny omgang indholdsløs tiltag, som ikke får nogen i arbejde. Derfor håber jeg, at regeringens udspil kommer til at indeholde muligheder og ikke kun krav,« siger integrationsordfører Karina Lorentzen (SF).

I et nyt integrationsudspil har SF fire konkrete bud på, hvordan udfordringen kan løses. Udfordringen består kort fortalt i, at knap halvdelen af de 30-59-årige indvandrere fra ikkevestlige lande er på offentlig forsørgelse.

Den første af SF’s løsninger handler om at erstatte mange af de østarbejdere, der i dag passer ufaglærte job i Danmark, med flygtninge og indvandrere.

»Det er ret nedslående, at vi har en masse nydanskere, som kunne opkvalificeres til de her brancher. Det vil være godt for den enkelte og for statskassen, hvis vi kan anvende nogle af de mennesker, som allerede bor her. Derfor skal vi have kortlagt, hvilke brancher det er, og lave partnerskaber med virksomhederne om at få dem ind,« siger Karina Lorentzen.

»Jeg vil være ked af, hvis det her bliver udlagt som en negativ hetz mod østeuropæere. De har løst mange opgaver, som vi skal være taknemmelige for. Men vi skal gøre en indsats for at få opkvalificeret nydanskerne til at kunne tage de job. Det vil være en gevinst for statskassen,« siger Lorentzen.

Velvilje

Den idé møder velvilje i erhvervslivet.

»Vi har op mod 100.000 ufaglærte østarbejdere på arbejdsmarkedet, der tager ufaglærte job, som det er svært at få danskere til at interessere sig for. Det er bl.a. serviceerhverv og grønne job. Jeg kan ikke se, at der skulle være noget til hinder for, at flygtninge og andre indvandrere ligeså godt kan tage mange af de job. Arbejdsgiverne er reelt lidt ligeglade med, hvem der besætter jobbene. Det afgørende er, at de kan passe dem,« siger underdirektør i Dansk Erhverv Stine Pilegaard Jespersen.

Og her kan SF’s ønsker løbe ind i problemer, forudser politisk ordfører Ole Hækkerup (S), der dog understreger, at regeringen tager åbent imod forslag og endnu ikke er færdig med sit udspil.

»Det er nok de færreste af de flygtninge, der kan glide ind i ordinære job. Der kan være sprogbarrierer eller andre udfordringer, fordi de ikke umiddelbart kan bruge deres kvalifikationer. Derfor tror jeg mere, det kan være noget, der minder om nyttejob, som de kommer ud i i de her forløb,« siger han med henvisning til kontanthjælpssystemets nyttejob, hvor kommunerne skal finde opgaver, som langtidsledige skal løse for deres kontanthjælp, men som ikke må være rigtige job.

Nyttejob, skånejob m.fl.

Men fra kommunernes forening, KL, løftes pegefingeren på forhånd mod flere af den type offentligt støttede job.

»Vi går konstruktivt ind i drøftelserne med regeringen. Men mængden af job på særlige vilkår i kommunerne har nået en øvre grænse i forhold til, hvad vi kan håndtere. Der er nyttejob, skånejob, job med løntilskud og mange andre, som hver især kan være gode, men jo flere der kommer, jo vanskeligere er de at håndtere. Det vil kræve ressourcer, hvis man skal lave flere nyttejob. Der er nogen i kommunerne, der skal administrere det, sætte folk ind i det og føre tilsyn med dem,« siger formanden for KL’s arbejdsmarkedsudvalg, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).