Blå politikere: Der er langt til grænsen for, hvor ulige Danmark må blive

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den såkaldte ginikoefficient, der måler indkomstfordelingen i samfundet, er steget fra 27,4 i 2012 til 27,9 i fjor. Dermed er uligheden større, end da regeringen tiltrådte.

Det skriver Politiken onsdag.

De nye tal, der viser, at forskellen mellem rig og fattig er steget under den socialdemokratisk ledede regering, har udløst hård kritik fra både SF og Enhedslisten.

Men fra den modsatte fløj i Folketinget har politikerne svært ved at se problemer i, at der er blevet længere mellem top og bund i samfundet i Danmark.

”Vi har brug for et samfund, der er mere dynamisk, hvor der i langt større grad er en gevinst ved at tage et arbejde, og hvis det koster lidt på ligheden synes jeg fint, vi kan leve med det,” siger Liberal Alliances gruppeformand og politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll.

Ifølge ham er den stigende ulighed ikke i sig selv et problem, så længe den er et udtryk for, at der har været vækst i Danmark.

Heller ikke hos Det Konservative Folkeparti får den stigende ulighed alarmklokkerne til at ringe. Finansordfører Mike Legarth mener ikke, at stigningen er udtryk for, at de svageste grupper er blevet svagere.

”Det, der er det afgørende, er, at vi sørger for, at den vækst, der sker i vores samfund, ikke sker på bekostning af de svageste, og så længe at den ikke gør det, er der ikke noget problem i, at uligheden vokser, som den har gjort,” siger han.

I regeringsgrundlaget står der, at den nuværende regering lægger vægt på at begrænse uligheden. Men skatte-, kontanthjælps- og SU-reformer har i stedet været med til øge uligheden målt med ginikoefficienten.

Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, er glad for, at regeringen bryder det valgløfte, som han mener ville have skadet Danmark.

”Hvis vi alle bliver rigere, er det ikke et problem, at ginikoefficienten stiger. Og vi har skabt mere velstand,” siger han til Politiken.

Regeringens reformer er ”utilstrækkelige”

Selvom øget ulighed som konsekvens af en ulige fordelt vækst er positivt for Liberal Alliance, ser Simon Emil Ammitzbøll ikke den nyeste stigning som et tegn på, at regeringen har gjort noget rigtigt.

Han mener ikke, at reformerne har haft nogen betydelig effekt og peger i stedet på tilbagetræknings- og dagpengereformerne fra Lars Løkke Rasmussens regeringstid som værende ansvarlige for den øgede ulighed.

Hos de konservative siger Mike Legarth, at den nuværende regering har gjort alt for lidt i forhold til at gennemføre reformer, der kan skabe vækst men samtidig vil øge uligheden.

Han anerkender dog, at skatte-, kontanthjælps- og SU-reformerne i hans optik har været et skridt i den rigtige retning. De har bare ifølge finansordføreren ikke været tilstrækkelige.

”Så længe der ikke er nogen, der får mindre end det, de havde, så gør det ikke noget, at der er nogen, der får mere et andet sted,” siger han.

Mere ulige end i 70’erne

Forskellen på rig og fattig herhjemme er steget støt siden 1990’erne. En rapport fra midten af december viser, at den økonomiske ulighed er større nu, end den var i 1970’erne. Rapporten har kigget på de nyeste tal for indkomstfordeling, arbejdsløshed og indkomstoverførelser.

Generelt har uligheden været stigende siden midt i 1990’erne, og under VK-regeringen voksede ginikoefficienten markant fra cirka 22 til 27,7.

Både Simon Emil Ammitzbøll og Mike Legarth siger til Jyllands-Posten, at der er en grænse for, hvor ulige Danmark må blive, men de siger samtidig begge to, at Danmark er langt fra at nå den grænse, selv med den seneste stigning i ginikoefficienten.

Hvad synes du? Er det er problem, at det danske samfund er blevet mere ulige? Eller er det en god ting?