Minister mangler svar efter Eritrea-redegørelse

Ikke godt nok.

Sådan er beskeden til Udlændingestyrelsen efter den i en redegørelse har beskrevet forløbet omkring den såkaldte Eritreasag.

For mens Justitsministeriet bliver frikendt for at have blandet sig i sagen, er der stadig en række ubesvarede spørgsmål om sagen i forhold til den måde, som Udlændingestyrelsen valgte at skrive sin rapport om Eritrea på.

Det skriver justitsminister Mette Frederiksen i et brev til Folketinget:

”Jeg mener, at dette er centrale temaer i forhold til den kritik, der er rejst af rapporten. Justitsministeriet har derfor anmodet Udlændingestyrelsen om en supplerende udtalelse om disse spørgsmål,” skriver hun.

Til gengæld slår Udlændingestyrelsen fast, at det var styrelsen selv, der tilbage i august besluttede, at tage på en såkaldt fact finding mission til Etiopien og Eritrea for at fastslå, hvorfor der kom et stigende antal flygtninge fra Eritrea til Danmark.

Faktisk beskriver redegørelsen, at Udlændingestyrelsen allerede juni 2014 overvejede en sådan mission, som den havde diskuteret i et internationalt forum med andre landes udlændingemyndigheder.

Fredag kom det ellers frem, at daværende justitsminister Karen Hækkerup til TV2 havde udtalt det modsatte. Nemlig, at hun skulle have beordret styrelsen til at søge oplysninger om Eritrea. Men ifølge redegørelsen er det altså forkert.

Dermed ser den mest alvorlige del af sagen ud til at være faldt til jorden.

Til gengæld ønsker justitsminister Mette Frederiksen altså flere klare svar på, hvad der gik galt, da to medarbejdere fra Udlændingestyrelsen dette efterår blev sygemeldt under tilblivelsen af den omtalte rapport, der har modtaget massiv kritik fra internationale menneskerettighedsorganisationer.

Et forhold som Folketingets ombudsmand også tidligere har interesseret sig for.

Justitsminister Mette Frederiksen understreger, at ombudsmanden nu vil få alle dokumenter oversendt herunder også den ekstra redegørelse, som Justitsministeriet har bestilt.

Udlændingestyrelsen beklager samtidig, at Flygtningenævnet som det ellers er normalt, ikke er blevet hørt om kommissoriet til fact finding missionen om Eritrea.

I henvendelsen undrer Justitsministeren sig over, at man i redegørelsen ikke forholder sig til den rejste kritik af, at Eritrea-rapporten skulle forsøge at tegne et bestemt billede af forholdene i Eritrea.

Hun understreger, at Udlændingestyrelsen har oplyst, at de oplysninger i rapporten, som der er rejst tvivl om, ikke vil indgå i sagsbehandlingen af asylsager fra Eritrea. De oplysninger har altså ikke haft og vil heller ikke få nogen betydning.

Udlændingestyrelsens rapport om forholdene i det østafrikanske land Eritrea har fået voldsom kritik over de seneste uger.

To navngivne kilder har trukket sig fra rapporten, fordi de ikke har kunnet genkende rapportens overordnede billede af forholdene i Eritrea.

Senest har den sygemeldte chefkonsulent bag rapporten udtalt, at han sammen med en kollega blev stillet en lønforhøjelse i udsigt, hvis det i rapporten kunne konkluderes, at eritreere kunne rejse tilbage til Eritrea mod at betale to procent i skat til regimet og underskrive et såkaldt angrebrev.

Rapporten konkluderer, at unddragelse af værnepligt ikke udgør en risiko, der som udgangspunkt giver asylberettigelse i Danmark.

Dette er dog i modstrid med andre organisationers opfattelse af forholdene.

Kritikken og den efterfølgende usikkerhed fik i sidste uge Udlændingestyrelsen til at ændre standpunkt, og man forventer nu også at give asyl til mange af de personer, der har unddraget sig værnepligt i Eritrea.

I år ventes der cirka 2.200 asylansøgere fra Eritrea. Sidste år lød tallet på 98.

Du kan læse Udlændingestyrelsens redegørelse her, og Mette Frederiksens brev til Folketinget her.