Udlændingestyrelsen har ændret opfattelse i Eritrea-sag
Flugt fra militærtjeneste kan godt være den udløsende grund til at give eritreere asyl i Danmark, oplyser Udlændingestyrelsen nu.
Efter flere uger med tiltagende kritik af Udlændingestyrelsens rapport fra om forholdene i Eritrea justerer styrelsen nu sin opfattelse af, hvornår asylansøgere fra det autoritære regime skal have asyl i Danmark.
Det fremgår af en pressemeddelelse, som Udlændingestyrelsen har udsendt.
På baggrund af de oplysninger, som Udlændingestyrelsens medarbejdere havde indsamlet i Eritrea, vurderede styrelsen sidst i november, at det ikke længere "i sig selv" skulle give ret til dansk asyl, hvis en eritreer var flygtet illegalt ud af landet eller var stukket af fra Eritreas frygtede militærtjeneste.
Udlændingestyrelsen vurderede, at disse årsager til at flygte, ikke længere skulle opfattes som "forfølgelse," sådan som de hidtil var blevet.
Men den tolkning af fact finding-rapporten justerer styrelsen nu. Nu lægger styrelsen nemlig op til at lade tvivlen komme eritreere til gode. I hvert fald i en periode.
Det sker blandt andet efter, at to af rapportens navngivne kilder offentligt har taget afstand fra det billede, som rapporten tegnede, og at to af de tre embedsmænd fra Udlændingestyrelsen, som besøgte Eritrea i oktober, er blevet sygemeldt – ifølge Berlingske at have modtaget skriftlige advarser.
"På det foreliggende grundlag er det Udlændingestyrelsens opfattelse, at de generelle oplysninger rejser tvivl om, hvorvidt der er en asylbegrundende risiko for personer, der indrejser i Eritrea efter illegal udrejse og unddragelse fra national tjeneste," skriver styrelsen nu.
Det er altså ikke selve rapporten, Udlændingestyrelsen nu ændrer ved, men derimod styrelsens egen konklusion på baggrund af rapporten.
"Udlændingestyrelsen finder derfor, at der efter en konkret og individuel vurdering kan være grundlag for at meddele asyl til personer med dette asylmotiv. Udlændingestyrelsen vil således som i andre asylsager lade enhver rimelig tvivl komme ansøgeren til gode," skriver styrelsen.
Med andre ord: Folk på flugt fra militærtjeneste får ikke nødvendigvis asyl i Danmark, men Udlændingestyrelsen lader oplysningen tælle med i hver enkelt asylansøgers konkrete sag. Dermed lægger styrelsen afstand til dens tidligere udlægning af fact finding-rapporten.
Eller som styrelsen selv vælger at udtrykke det:
"Udlændingestyrelsen fortsætter sagsbehandlingen, og hvis det kan lægges til grund, at ansøgerne er fra Eritrea, forventer Udlændingestyrelsen på dette grundlag at meddele asyl i mange sager."
Da Udlændingestyrelsen offentliggjorde den – nu – stærkt udskældte fact finding-rapport sidst i november, var styrelsens udlægning, at asylansøgere på flugt fra den frygtede militærtjeneste ikke nødvendigvis skulle have asyl:
"Udlændingestyrelsen finder således på baggrund af de opdaterede oplysninger (i rapporten, red.), at forholdene i Eritrea vedrørende nationaltjeneste og illegal udrejse ikke i sig selv udgør forfølgelse eller giver de pågældende krav på beskyttelse," skrev Udlændingestyrelsen til Justitsministeriet.
I 2013 beskrev menneskerettigheds-organisationen Humans Rights Watch i en dyster rapport den militærtjeneste, som mange eritreanere flygter fra.
På papiret varer værnepligten 18 måneder, men i praksis kan styret i Eritrea forlænge den i det nærmest uendelige, fremgår det. Angiveligt bliver de værnepligtige udnyttet som tvangsarbejdere ligesom de får for lidt mad og utilstrækkelig lægehjælp. Slutteligt hævder Human Rights Watch, at kvindelige værnepligtige har fortalt, at er blevet udsat for voldtægter af deres overordnede.
Til Ritzaus Bureau siger Udlændingestyrelsens direktør, Henrik Grunnet, følgende om styrelsens nye "opfattelse" af
"Den asylretslige udlægning af det her går fra, at det ikke kunne være udgangspunktet, at illegal udrejse og unddragelse fra national tjeneste i sig selv kunne give asyl, over til, at der nu er så megen tvivl, at det kan bære som asylgrundlag ind til videre," siger han.
"Der skal ikke opstå ret megen tvivl, før vi må følge det bevismæssige princip, som gælder i asylsager, at enhver rimelig tvivl skal komme asylansøgeren til gode, uddyber han.
Hvis 100 asylansøgere søger asyl begrundet med flugt fra militærtjeneste, er det muligt, at kun 10 reelt har noget at frygte ved at blive sendt tilbage, forklarer Henrik Grunnet. Men:
"Så længe vi ikke kan sige til resten med 100 procents sikkerhed, at risikoen ikke gør sig gældende for dem, så må vi give alle 100 asyl. Vi skal have et meget klart grundlag for at sige nej," understreger han.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) har bedt Udlændingestyrelsen om en redegørelse i sagen. Den ventes at være klar inden jul.