SF vil stramme tvangsregler

Der skal være krav om flere tilsyn, når psykiatriske patienter tvangsfikseres, mener SF efter tvangsdom.

Artiklens øverste billede

»Denne dom er fantastisk og er længe ventet. Den er en blåstempling af, at psykisk syge mennesker også har rettigheder ligesom alle andre.«

SF’s sundhedsordfører, Özlem Cekic, er yderst tilfreds med, at Østre Landsret i en principiel dom har pålagt Odense Universitetshospital – Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion – at betale erstatning til en retspsykiatrisk patient, som uberettiget blev tvangsfikseret i mere end 12 timer.

Som beskrevet i Jyllands-Posten mandag er det første gang, at psykiatrien i Danmark bliver dømt for brud på menneskerettighederne.

Ifølge Özlem Cekic bør loven strammes, så det bliver sværere at tvangsfiksere patienter. Det skal bl.a. ske ved at skrue op for tilsynskravene, når en patient spændes fast med tvang.

»24 timer efter tvangsfikseringen bør en anden læge vurdere, om tvangsfikseringen skal fortsætte. Desuden bør alle fikseringer over 48 timer godkendes af Sundhedsstyrelsen eller regionerne. På den måde sikrer vi, at man får tænkt sig om og undgår, at der går automatik i den slags sager,« siger Özlem Cekic, som i disse dage er med til at forhandle tvangslov.

Kan forhindre tvang

I 2013 var antallet af tvangsfikseringer det højeste i 12 år. 2.084 personer blev tvangsfikseret med bælte, mens 1.365 blev tvangsfikseret med fod- eller håndremme.

Hos Dansk Psykolog Forening efterlyser formand Eva Secher Mathiasen langt mere fokus på forebyggelse.

»Vi taler først om tvangen, når den er opstået. Vi taler ikke så meget om, hvordan den opstod, og hvorfor det kom så vidt. Men virkeligheden er, at vi altid ser det komme,« siger Eva Secher Mathiasen. Hun efterlyser, at psykologernes kompetencer bruges til at uddanne plejepersonale til at deeskalere en højspændt situation. På den måde kan man forhindre mange tvangsfikseringer.«

Desuden bør man i psykiatrien indføre systematiske forhåndstilkendegivelser fra patienterne om, hvordan de gerne vil behandles, hvis der opstår højrisiko-situationer.

»Nogle patienter har brug for, at man lader dem være alene, andre, at man holder fysisk afstand, andre igen, at der spilles musik. Det handler ofte om at vise respekt og forståelse,« siger Eva Secher Mathiasen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.