Professor savner dansk analyse af bankunionens følger

Det er behov for en gennemgang af fordele og ulemper ved dansk tilslutning til EU's bankunion, lyder det.

Artiklens øverste billede
Professor Jesper Rangvid, CBS.

Selv om der fra politisk side bliver åbnet for en dansk tilslutning til den fælles europæiske bankunion, så mangler der en solid gennemgang af de mulige konsekvenser.

Det mener Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School (CBS) og ekspert i de finansielle markeder. Overordnet vurderer han, at det på sigt er i Danmarks interesse at tilslutte sig bankunionen. Det er timingen, han er i tvivl om.

- En af årsagerne til, at jeg ikke er 100 procent sikker på dansk deltagelse lige nu, er, at vi ikke har fået en analyse af fordele og ulemper, siger professoren.

- Der er både dem, der siger ja og nej til det her spørgsmål, men der er endnu ingen af dem, der har fremlagt en analyse.

- Når vi skal tage stilling til sådan et spørgsmål, så kunne jeg godt tænke mig en grundig gennemgang af, hvad er egentlig fordelene, og hvad er egentlig ulemperne, tilføjer Jesper Rangvid, der har stået i spidsen for et statsligt udvalg, som har undersøgt finanskrisens følger.

Det var på et lukket middagsmøde mandag aften i forbindelse med Finansrådets årsmøde, at indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard (R) ifølge Børsen talte for dansk deltagelse i bankunionen.

Jesper Rangvid mener, at spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig unionen, er det største økonomiske spørgsmål, siden danskerne blev spurgt, om de ville være med i euroen.

- Jeg mener, at det her er en meget stor overgivelse af noget beslutningskompetence, da det vil være i Frankfurt, at det kan besluttes, at en stor dansk bank skal lukkes, og at det ikke er os selv i Danmark, der tager den beslutning, siger professoren med henvisning til ECB's hovedsæde.

- Det er også værd at bemærke, at der er nogle omkostninger involveret i unionen. Det er en forsikringsordning, og det er også et af mine hovedargumenter for at tiltræde fra dansk side.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.