Gymnasieelever skal have mere undervisning og mindre læseferie
Regeringen vil skabe rammerne for den bedst uddannede generation nogensinde.
Et mere enkelt gymnasiesystem med færre studieretninger, højere faglighed, mere undervisning og mindre læseferie end i dag.
Sådan lyder nogle af de overordnede linjer i regeringens gymnasieudspil, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) netop har præsenteret sammen med undervisningsminister Christine Antorini (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).
"Vi lægger op til at forandre gymnasierne, sådan at de bliver endnu bedre til at løse deres opgave," sagde statsministeren og tilføjede, at gymnasielærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne uden dog at få forlænget deres arbejdstid:
"Kvaliteten skal op, de unge skal have lidt flere timer, og de skal have bedre muligheder for at komme ind på de videregående uddannelser," lød det fra statsministeren.
Udspillet fra regeringen omfatter både de almene gymnasier, handelsgymnasierne, de tekniske skoler og hf.
"De gymnasiale uddannelser er og bliver hovedvejen for de unge, som ønsker at læse videre. Det er her, de unge lærer det, de skal kunne, for at være klædt på til at starte på en videregående uddannelse," sagde Helle Thorning-Schmidt.
For at nå målet skal tiden i særligt 1. og 2. g. bruges bedre, fastslår hun. Kort sagt vil regeringen have mindre læseferie og mere undervisning.
Et af problemerne i dag er ifølge statsministeren, at en hel del unge har svært ved at gennemskue de mange forskellige studieretninger, som gymnasierne tilbyder. Derfor lægger regeringen blandt andet op til at forenkle studieretningerne på de gymnasiale uddannelser med faste "hovedindgange". Det almene gymnasie får eksempelvis 12 overordnede studieretninger fordelt over fire hovedindgange: Naturvidenskab, samfundsfag, sprog og kunst.
Som systemet har været udformet siden VK-regeringens gymnasiereform fra 2004 er der i øjeblikket 209 forskellige fagkombinationer.
Helle Thorning-Schmidt lægger vægt på, at alle studieretninger skal have en faglig tyngde og en kombination af fag, som gør at eleverne kan læse direkte videre på en videregående uddannelse uden behøve diverse suppleringskurser.
Desuden foreslår regeringen, at unge fremover skal have et gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik i 9. eller 10. klasse for at blive optaget direkte i gymnasiet. Elever, som ikke opfylder optagelseskravene, kan optages ud fra en helhedsvurdering baseret på en faglig prøve og en personlig samtale.
Helle Thorning-Schmidt peger på, at mange gymnasier i dag er rigtig dygtige til at uddanne de unge og sende dem af sted mod en videregående uddannelse. Men der er plads til forbedringer.
Særligt i matematik skal niveauet hæves.
"Der er brug for at forny og modernisere de faglige krav, undervisningen og prøveformen på de gymnasiale uddannelser," fastslår hun.
Gymansieudspillet skal nu forhandles på plads mellem forligspartierne. Regeringen vil derfor snarest muligt indkalde til forhandlinger.