Politik

Venstre kan ikke genkende kritik af chaufførernes arbejdsforhold

"Der er nogle faktuelle fejl i bogens beskrivelse," lyder forsvaret fra partisekretær Claus Richter.

Venstres partisekretær Claus Richter (t.h.) i selskab med Lars Løkke Rasmussen, som er hovedpersonen i en ny portrætbog. Foto: Mik Eskestad

I bogen "LLR", som udkommer mandag, og som Jyllands-Posten er i besiddelse af, bliver det bl.a. beskrevet, hvordan Lars Løkke Rasmussen i 2011 "sled sine privatchauffører op".

Den beskriver også, hvordan chaufførerne arbejdede under stærkt kritisable forhold.

At være privatchauffør for Lars Løkke Rasmussen skulle ifølge bogen have været så opslidende, at en af chaufførerne til sidst lod sig indlægge på en psykiatrisk afdeling med et sammenbrud efter en periode med arbejdsuger på over 80 timer.

Chauffør: Løkke sled min kollega op

Hos Venstre beklager partisekretær Claus Richter situationen, men siger, at bogens billede af arbejdsforholdene ikke er helt retvisende.

"Jeg kan ikke genkende beskrivelsen i bogen, samt at jeg er meget, meget ked af, at den pågældende medarbejder blev syg. Jeg kan dog på et helt generelt plan sige, at vi naturligvis bestræber os på at behandle vores medarbejdere godt," siger Claus Richter til Jyllands-Posten.

Partisekretæren understreger samtidig, at han ikke kan udtale sig konkret om sager vedrørende Venstres medarbejdere.

Forbundsformand: Chaufførsag er alene Løkkes ansvar

I bogen beskrives det desuden, at bilen, som Venstre indkøbte til brug for formanden, i princippet stod til rådighed for chaufføren døgnet rundt, så han med kort varsel kunne hente Lars Løkke Rasmussen. Denne ordning betød, at chaufføren blev beskattet af den med omkring 7.000 kroner ekstra om måneden af sin i forvejen ikke særlig høje løn.

Men det er der en naturlig forklaring på, siger Claus Richter.

"Venstre havde på daværende tidspunkt en chauffør til at køre bilen, som også ønskede at benytte den privat – og derfor blev han beskattet af den, sådan som reglerne foreskriver. Ordningen blev ændret i sommeren 2012, fordi bilen overgik til at være en firmabil for Venstres formand," siger han.

Partisekretæren fortæller desuden, at der i bogen "er nogle faktuelle fejl i bogens beskrivelse" af situationen. Han forklarer bl.a., at en af chaufførerne, Niels Kirkegaard, kun var chauffør for Lars Løkke i tre dage - selvom der i bogen står, at det var flere uger. Niels Kirkegaard har selv bekræftet over for Jyllands-Posten, at han kun var chauffør tre dage.

"LLR" er en portrætbog om Venstre-formanden og er skrevet af de to Berlingske-journalister Andreas Karker og Thomas Nørmark Krog.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Om temaet

Venstres formand er kommet i modvind, fordi partiet har købt tøj til ham for 152.000 kr., en flyrejse til hans familie og betalt for rengøring efter rygning på et ikkeryger-hotelværelse. Løkke forsikrer at have betalt den skat, han skal.


Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Foto
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her