Danskerne vil afskaffe retsforbehold

Afstemning: Folketingets EU-venlige partier er tæt på aftale om rammerne for at afskaffe retsforbeholdet. Partiledere forhandler tirsdag hos Thorning. Et klart flertal af danskerne er klar til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Artiklens øverste billede
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) varslede ved Folketingets åbning i oktober en folkeafstemning om retsforbeholdet efter næste folketingsvalg. Arkivfoto: Niels Hougaard

Samtidig med, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag samler alle ledere fra de EU-positive partier til vigtige forhandlinger om rammerne for en varslet folkeafstemning om retsforbeholdet, siger et klart flertal af danskerne ja til at afskaffe det 22 år gamle forbehold.

Ifølge en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, er 55,3 pct. af danskerne klar til at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en såkaldt tilvalgsmodel, så Danmark fra sag til sag kan beslutte, om man vil følge EU i retspolitikken.19 pct. af vælgerne ønsker at bevare retsforbeholdet, mens hver fjerde er i tvivl.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) betegner målingen som »en fantastisk god nyhed, der giver et godt grundlag for de kommende forhandlinger« mellem Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Radikale og SF.

»Danskerne er klar til at gøre op med retsforbeholdet, og derfor skylder vi dem også, at vi nu får en bred politisk aftale om at få lavet en folkeafstemning og en aftale om, hvad Danmark skal vælge til og fra i det retlige EU-samarbejde,« siger Lidegaard, der også deltager hos Thorning.

Martin Lidegaard håber, at en køreplan for afstemningen og en aftale om håndteringen af en tilvalgsmodel kan være i hus inden jul.

Thorning, der i oktober varslede en folkeafstemning om retsforbeholdet efter næste folketingsvalg, har de seneste uger haft individuelle samtaler med alle EU-venlige partiledere, og tirsdag skyder hun de egentlige forhandlinger i gang. Alle de EU-venlige partier er på forhånd klar til at forpligtige sig til en folkeafstemning, og statsministerens mål er nu at skabe enighed om en politisk ramme for, hvordan man håndterer en tilvalgsmodel.

Der er allerede enighed om, at aftalen skal sikre, at Danmark kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol, og den fælles kamp mod grænseoverskridende kriminalitet som menneskehandel og børneporno. Medmindre retsforbeholdet ændres, tvinges Danmark næste år til at forlade Europol.

Udlændingepolitik bevares

Samtidig er partilederne enige om, at aftalen skal sikre, at Danmark kan bevare en stram udlændingepolitik.

Til gengæld er der splid om, hvordan man skal håndtere en tilvalgsordning efter en folkeafstemning. Venstre fastholder, at de EU-venlige partier skal have en vetoret, så de kan blokere for deltagelse i nye områder af det retlige samarbejde. Idéen får støtte af Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov, men møder modstand hos SF. Dermed kan vetoretten udvikle sig til en større knast i forhandlingerne.

»Det er vigtigt for os, at når vi får en tilvalgsordning, så har vi stadig en demokratisk beslutningsproces efterfølgende. Vi er derfor ikke tilhængere af Venstres vetoforslag, da det vil være udemokratisk og sætte Folketinget ud af spil,« siger EU-ordfører Holger K. Nielsen (SF).

Centrale kilder i regeringen understreger, at målet med forhandlingerne om retsforbeholdet ikke er at indgå en ny stor europapolitisk aftale om Danmarks tilknytning til EU.

»Det spor er dødt,« lyder det fra en central kilde. Forhandlingerne om en europapolitisk aftale strandede tidligere i år i en bitter strid om børnechecken, og V ønsker stadig at genindføre VK-regeringens aflyste optjeningsprincip, der begrænsede børnechecken til lønmodtagere fra andre EU-lande.

Men EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) er klar til at lægge kravet på is i de kommende forhandlinger.

»Dette er faktisk for vigtigt til, at der skal gå Christiansborg-fnidder og børnecheck i den. Vi skal have afskaffet retsforbeholdet, og så må vi tale om det andet bagefter,« siger han.

Både Ellemann og EU-ordfører Lars Barfoed (K) ser ingen grund til at vente med en folkeafstemning til efter valget. Men Morten Bødskov afviser en lynafstemning med henvisning til, at regeringen har igangsat en et analysearbejde, som man nu må afvente.

Næstformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, kritiserer det som »et demokratisk underskud,« at Thorning holder de EU-kritiske partier udenfor forhandlingerne i stedet for at bygge bro. Skaarup henviser bl.a. til, at DF fik mere end hver fjerde stemme ved valget i maj til EU-Parlamentet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.