Venstre beskyldes for at tænke for langsomt
Forhandlingerne om en reform af folkekirken er igen strandet. Kirken er blevet gidsel i politisk drilleri, mener landets menighedsråd.
Endnu en tænkepause, tak.
Det var begrundelsen fra Venstre, som igen i den forgangne uge måtte trykke på pauseknappen og sende afbud til de afsluttende forhandlingerne om en styrereform af folkekirken.
Det langstrakte forløb, hvor Venstre også tidligere har udbedt sig mere betænkningstid og udskudt møderækken i Kirkeministeriet, får nu formanden for Landsforeningen af Menighedsråd til at slå i bordet:
»Jeg synes, det svært at købe argumenterne om mere tid til at tænke. Jeg har svært ved at se det på anden måde, end at Venstre har meldt sig ud af ønsket om at modernisere og demokratisere kirken, og det er meget beklageligt,« siger Inge Lise Pedersen, som ikke umiddelbart vurderer, at forsinkelserne har at gøre med indholdet i de foreslåede ændringer.
»Jeg er bange for, at folkekirken er blevet taget som gidsel i et større politisk spil, som handler om ganske andre ting end folkekirken og snarere har at gøre med, at vi inden så længe skal have et folketingsvalg,« siger hun og peger på, at der er tale om små og forsigtige ændringer i form af et demokratisk udpeget økonomiudvalg i stedet for det nuværende, der består af udpegede embedsmænd.
Har prøvet siden 1849
Selve optakten til ændringerne af styringen af folkekirken har været langvarig. Faktisk daterer den sig helt tilbage til grundloven af 1849, som taler om, at »kirkens forhold skal ordnes ved lov«.
Det er aldrig sket, selv om der har været tilløb i løbet af de seneste 165 år. De tidligere forsøg på at give folkekirken egen lovgivning med mere selvstyre er strandet, mens det seneste forsøg langt hen ad vejen har haft bred opbakning – indtil den seneste politiske fase, hvor mulighederne for et bredt forlig har fortonet sig.
Et udvalg med tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen som formand lagde adskillige modeller på bordet, og efter flere høringsrunder og politiske forhandlinger er modellen slanket ind til et fælles økonomiudvalg. Således er der ikke tale om et egentligt kirkeråd, som udtaler sig på folkekirkens vegne.
Hos Socialdemokraterne er tålmodigheden med Venstres også sat på prøve, fastslår kirkeordfører Karen Klint:
»Man får da mistanke om, at noget andet er på spil end seriøse, politiske overvejelser. Der må da være grænser for, hvor langsomme selv Venstre er til at tænke,« siger hun, der dog er indstillet på at vente lidt endnu.
»To uger ekstra skal ikke skille os ad, selv om Venstre har fået tænkepauser før. Men hvis Venstre ikke snart melder konstruktivt ind, vil min anbefaling til kirkeministeren være at sende den nuværende model i høring. Lad os se, om der ikke er opbakning ude i det kirkelige landskab,« siger Karen Klint og peger samtidig på, at det er en »minimumsløsning«, som ligger på forhandlingsbordet.
Omhyggelige
Hos Venstre afviser kirkeordfører Flemming Damgaard Larsen, at partiet er ved at vende ryggen til ny kirkelovgivning. Ganske vist har partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) som optakt til partiets landsmøde tidligere på efteråret været ganske negativ og slået på, at den nuværende praksis fungerer ganske godt.
»Jeg kender ikke noget til politisk drilleri, men vi har altså brug for et par uger mere. Vi er meget omhyggelige og har brug for at tale med vores bagland, og jeg mener ikke, vi har givet indtryk af, at vi er på vej ud af forhandlingerne. Det er en stor beslutning at lovgive om folkekirken,« siger han.
Kirkeminister Marianne Jelved (R) er under sin kasket som kulturminister på rejse i Kina og har ikke mulighed for at kommentere den aktuelle kirkefejde.