Irak-kommissionen ønsker at tale med anonyme kilder

Der var tale om et politisk bestillingsarbejde, da jurister i Udenrigsministeriets Folkeretskontor i 2003 erklærede dansk deltagelse i Irak-krigen for folkeretsligt lovlig.

Embedsmændene klamrede sig derfor til et »juridisk halmstrå« for at opfylde den borgerlige regerings ønske om at gå med i krig; internt i regeringen var man dog udmærket klar over, at den juridiske vurdering var tynd, men det fik Folketinget aldrig at vide.

Det fortæller anonyme embedsmænd i bogen ”Mørkelygten”, skrevet af den Cavling-prisvindende journalist Jesper Tynell.

Det får nu Irak-kommissionens formand, Michael B. Elmer, til at vise interesse.

»Hvis det er korrekt, at nogle er blevet tvunget til at sige noget, som de ikke mente, så vil vi da se, om det er noget, som vi skal interessere os for. Som udgangspunkt vil det være et ønske at tale med disse kilder,« siger Michael B. Elmer.

Vil købe bogen

Irak-kommissionen, der blev nedsat i juni 2012, har bl.a. fået til opgave at undersøge, på hvilket grundlag VK-regeringen i foråret 2003 besluttede, at Danmark skulle deltage i krigen i Irak. Og om der var basis for de vurderinger af lovligheden af den danske krigsdeltagelse i Irak, som lå til grund for beslutningen om den danske deltagelse.

Netop derfor er de anonyme udtalelser interessante, forklarer Michael B. Elmer.

»Nu vil jeg købe bogen og læse udtalelserne. Og så vil vi selvfølgelig være opmærksomme på det, når vi kommer til afhøringsfasen,« siger han, der først skal afgive sin beretning ved udgangen af 2017.

Beslutningen om at gå i krig i Irak blev taget af et snævert flertal i Folketinget bestående af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Er det sandt?

Hos Dansk Folkeparti vejer de nye oplysninger om grundlaget for deltagelsen ikke tungt. Der er nemlig ikke grund til at tro, at de anonyme kilder taler sandt, forklarer udenrigsordfører Søren Espersen (DF).

»Jeg har ikke grund til at tro, at det, der står i bogen, er rigtigt,« siger han.

»Per Stig Møller (S) siger, at det ikke passer, og vi vil nok inden for nogle dage høre det samme fra Anders Fogh Rasmussen (V). Vi stolede på de to dengang, og det gør vi for så vidt endnu,« siger Søren Espersen om den daværende udenrigsminister og daværende statsminister.

Ifølge Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er det en misforståelse at tro, at embedsmænd skal være neutrale. De skal derimod finde de argumenter, som den siddende regering kan bruge i en given situation.

»Det er en del af embedsmændenes opgave, at de skal servicere regeringen og finde de løsninger, som regeringen gerne vil have, og finde ud af, hvordan tingene kan gøres lovligt,« siger Sten Bønsing.

Der er dog grænser, understreger han – og herimellem er der en markant gråzone.

Nyt juridisk råd

»Men i det omfang, at informationerne går til Folketinget, skal de være retvisende. Den information må ikke være så delvis, at den giver et forkert billede af situationen. Hvis man laver et notat, hvor noget taler for, at det er lovligt, og noget taler imod, at noget er lovligt, og man så kun sender den ene spalte til Folketinget, er der tale om vildledning,« siger han.

Flere politikere har de seneste dage foreslået at indføre en juridisk enhed i Folketinget, så medlemmerne her kan bede om en second opinion før vigtige beslutninger. På den måde vil juridiske vurderinger fra regeringens embedsmænd ikke stå alene.