Uffe Elbæk: Vi kan gøre det bedre

Den tidligere kulturminister Uffe Elbæk håber på en sundere og mere konstruktiv debatkultur i Folketinget.

Artiklens øverste billede
Uffe Elbæk fra Alternativet lød noget desillusioneret efter at have overværet torsdagens afslutningsdebat i Folketinget. Her ses han i samtale med miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Folketingets åbningsdebat havde været i gang i næsten 12 timer torsdag, da løsgængeren Uffe Elbæk kort før midnat gik på talerstolen.

Fra sin plads på bagerste række i folketingssalen havde han siddet og iagttaget dagens langstrakte diskussioner, hvor røde og blå partier på skift havde angrebet hinanden med stikpiller, stråmænd, gensidige beskyldninger og anklager om at modstandernes politik var uklar, usammenhængende eller ufinansieret.

"Jeg har et ønske for denne folketingssamling," sagde Elbæk som en anden Martin Luther King fra talerstolen.

"Mit ønske er at få lov til at opleve, at statsministeren på et tidspunkt siger til Lars Løkke Rasmussen: "Det spørgsmål du stiller, kan jeg godt forstå – det er et godt spørgsmål,"" næsten messede den tidligere kulturminister.

"Til gengæld har jeg også en forhåbning om at opleve Lars Løkke Rasmussen sige til statsministeren: "Det svar jeg har fået, er et godt svar,"" tilføjede han.

Men sådan som Uffe Elbæk havde oplevet åbningsdebatten, var der langt til drømmen. Den traditionsrige afslutningsdebat havde været en "evig konkurrence mellem de to blokke,” forklarede han skuffet.

"Jeg tror, at rigtig mange at de danskere, der har fulgt denne debat, har svært ved at forstå, hvorfor diskussionen skal foregå på det niveau, den gør," sagde Uffe Elbæk med henvisning til den til tider hårde tone og anklagende stil, som hans folketingskolleger havde lagt for dagen.

"Når man sidder nede på bagerste række og ser på, hvad der er blevet diskuteret i dag, så oplever man, at regeringen og oppositionen kæmper om at være den bedste administrator af det velfærdssamfund, vi kender i dag. Der bliver også konkurreret om, hvem der har den strammeste flygtningepolitik,” opsummerede Uffe Elbæk eksempelvis.

Han parti, Alternativet, er stadig ved at samle underskrifter nok til at kunne stille op ved næste folketingsvalg. Partiet mangler stadig flere end 10.000 underskrifter for at være i mål.

Partiets politiske ambition er, at Danmark skal være det bedste land i og for verden, hvilket blandt andet betyder en ny tilgang til fordelingen af klodens ressourcer, hvor økonomisk vækst og materielt forbrug skal tillægges mindre betydning. Desuden skal udenrigspolitikken nytænkes, fastslog Uffe Elbæk, som selv stemte nej til at sende danske kampfly til Irak:

"Siden 2003 har vi deltaget i en række krige rundt omkring i verden, og forleden stemte vi om at sende F-16-fly til Irak. Det er den måde, vi udfolder vores udenrigspolitik på – den måde, vi går ind i konflikter. Vi kan gøre det bedre."

"Disse emner har vi stort set ikke snakket om i dag."

Video: Se Uffe Elbæks opsang til folketingspolitikerne:

Efter lidt over 12 timers diskussioner sluttede Folketingets åbningsdebat syv minutter over midnat.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.