Thorning vil sende retsforbeholdet i kommission

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved middagstid holder sin åbningstale for Folketinget, vil hun - igen - lægge op til, at danskerne skal til afstemning om retsforbeholdet.

Det oplyser kilder til Jyllands-Posten.

Thorning har angiveligt indgået en aftale med de partier, som ligesom regeringen ønsker at afskaffe retsforbeholdet, om at nedsætte en hurtigtarbejdende kommission, der skal undersøge konsekvenserne af forbeholdet. Derudover vil hun forpligte sig til at udskrive folkeafstemning om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Afstemningen kommer dog først til at finde sted efter næste valg.

Ved Folketingets afslutningsdebat i juni gik Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, på talerstolen og opfordrede direkte regeringen til at få gennemført en folkeafstemning om retsforbeholdet:

”Jo før, desto bedre,” sagde han.

I maj viste en Wilke-måling foretaget for Jyllands-Posten, at knap halvdelen af danskerne vil bevare både retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet. En tredjedel vil afskaffe dem.

Danmark fik retsforbeholdet som ét af de fire EU-forbehold i 1992, efter danskerne havde stemt nej til Maastricht-traktaten få måneder forinden.

Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i det såkaldt overstatslige EU-samarbejde på retsområdet. Det vil sige, at Danmark ikke er med i EU’s fælles regler for eksempelvis asyl, indvandring og civilret.

På grund af netop retsforbeholdet risikerer Danmark inden længe at stå udenfor et andet vigtigt samarbejdsområde i Europa - politisamarbejdet.

Årsagen er, at EU har besluttet at udvide det fælles europæiske politisamarbejde, Europol, til overstatsligt niveau.

Beslutningen blev godkendt af Det Europæiske Råd i juni, og i løbet af efteråret skal sagen forhandles med Europa-Parlamentet. Forventningen er, at ændringen vil træde i kraft i løbet af 2015.

Regeringens holdning er, at der skal findes en løsning, så Danmark forbliver i samarbejdet, der er ”afgørende for bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet.” En alternativ løsning kan blive en dansk parallelaftale med EU om fortsat tilknytning til Europol, har justitsminister Karen Hækkerup (S) meddelt.

Europol arbejder blandt andet med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og menneskesmugling. Og dansk politi nyder eksempelvis godt af at kunne trække oplysninger om kriminelle ud af Europols internationale register.

Forskellige regeringer har i årevis taget tilløb til et opgør med retsforbeholdet, men hver gang er det blevet udskudt.

I regeringsgrundlaget fra 2011 har regeringen lovet en folkeafstemning om forbeholdet i denne valgperiode:

”Retsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet om kampen mod organiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, børneporno, hvidvaskning af penge og samarbejdet om håndteringen af migrationsudfordringen, herunder illegal indvandring og beskyttelse af handlede kvinder. Regeringen vil derfor ved en folkeafstemning søge retsforbeholdet erstattet med en tilvalgsordning, der betyder at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet, vi vil deltage i.”