Fortsæt til indhold
Politik

Rødt krav om flere pædagoger til børnene

SF og Enhedslisten vil – via finansloven – tvinge kommunerne til at øge normeringerne i børnehaver og vuggestuer. KL kan godt bruge pengene, men afviser central indblanding.

Hanne Fall Nielsen

Rød stue kræver flere pædagoger på rød stue.

Sidste gang fik de ældre 1 mia. kr. til flere bade og mere hjemmehjælp. Nu er det børnenes tur til at blive tilgodeset, og står det til SF og Enhedslisten, rummer finansloven for 2015 flere pædagoger til de små.

»En god vuggestue eller børnehave hænger helt tæt sammen med antallet af pædagoger, og der skal flere til,« siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, om partiets finanslovskrav til en værdi af en halv mia. kr.

Hun bruger den netop udkomne rapport fra SFI – Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd – som kobler kvalitet i daginstitutionerne tæt sammen med børnenes muligheder for voksenkontakt.

»Og det handler jo om normeringer og flere pædagoger,« siger hun, der vil bruge ca. 200 mio. kr. af den halve mia. kr. til at trække de pædagogstuderende ud af normeringerne og erstatte dem med uddannede kolleger.

Vil hindre besparelser

I Enhedslisten tænkes næsten tilsvarende tanker, men her er de omsat til et krav om en minimumsnormering. Selv om partiet endnu ikke har regnet prisen ud i detaljer, er det samme størrelsesorden som SF’s ønske om en halv mia. kr.

En god vuggestue eller børnehave hænger helt tæt sammen med antallet af pædagoger, og der skal flere til.
Pia Olsen Dyhr, SF’s formand

»Børn får de bedste chancer i livet, hvis de går i institutioner med tilstrækkelig normering. Vi vil have normeringen skrevet ind i finansloven for at forhindre, at kommunerne skærer i pædagogstillingerne, som der har været en stærk tendens til,« siger Enhedslistens socialordfører, Rosa Lund, der også bruger SFI-rapporten som argument.

»Ved at lægge en bund for, hvor normeringerne skal ligge, sikrer vi, at socialt udsatte børn får tilstrækkelig voksenkontakt. Ifølge SFI er det jo ikke mindst disse børn, som har gavn af at gå i institution,« siger Rosa Lund, der har en enkel formel på flere pædagoger:

»Vi går ind for tre-seks-ni-modellen, som betyder tre børn pr. pædagog i vuggestue og dagpleje, seks i børnehaven og endelig ni børn for hver pædagog i fritidsordningerne,« siger hun.

Ifølge pædagogernes fagforening, BUPL, ligger antallet af voksne lavere – ikke mindst på de største børn, hvor der er næsten 15 børn for hver pædagog.

Skal søge om penge

Mens Enhedslisten vil lade normeringerne bestemme prisen og den sum, som kommunerne skal have overført, vil SF lægge ”sin” halve mia. kr. i en pulje, som kommunerne skal søge i stil med den metode, som blev brugt på ældremilliarden fra sidste års finanslov.

»Den model har vist sin styrke, fordi der er styr på, hvad pengene bliver brugt til,« siger Pia Olsen Dyhr, der tager den første uformelle kaffesnak i Finansministeriet mandag.

Selv om kommunerne sagtens kan bruge pengene, er borgmester Martin Damm (V), formand for kommunernes forening, KL, ikke begejstret for landspolitikernes ønske om at bestemme normeringen i daginstitutionerne.

Penge fra balkonen

»Regeringen snuppede penge fra os i juni i forbindelse med den økonomiske aftale, og så er der nu ønske om i november at uddele dem fra balkonen på Christiansborg,« siger Martin Damm, der kritiserer folketingspolitikerne for ikke at respektere arbejdsdelingen mellem stat og kommuner.

Samtidig er han også indholdsmæssigt betænkelig ved forslagene.

»I nogle institutioner er en pædagog ekstra svaret. I andre er der måske mere brug for en socialrådgiver, og atter andre steder er det de fysiske forhold, der trænger til forbedringer. Det er de lokale politikere de nærmeste til at vide og beslutte,« siger Martin Damm.