Annonce
Politik

K: Skatteforskel mellem ægtepar og ugifte skal væk

Forsørgelsespligt: De Konservative, LA og DF vil give ugifte samlevende samme skatterettigheder som ægtepar, hvis de er forpligtet til at forsørge en partner på kontanthjælp.

Parret Christian Danvill og Helle Jæhger er et af de samlevende ugifte par, som er blevet ramt af reglerne om gensidig forsørgerpligt. Han er på kontanthjælp, og hun er i arbejde. Havde parret været gift, ville de to have haft den skattefordel, at hun kunne bruge den del af hans personfradrag, som han ikke selv kan bruge. Men den ret gælder ikke for ugifte samlevende. Skattefordelen vil kunne udgøre helt op til 16.000 kr. netto. Arkivfoto: Carsten Bundgaard

Det er ikke rimeligt, at samlevende par, hvor én er på kontanthjælp, og én er i arbejde, har pligt til at forsørge hinanden, men samtidig ikke kan bruge hinandens uudnyttede personfradrag.

Sådan lyder det nu fra De Konservatives politiske leder, Søren Pape Poulsen, og dermed bakker partiet for første gang op om at sidestille ægtepar og samlevende, der bliver ramt af den såkaldte gensidige forsørgelsespligt, skattemæssigt.

»Jeg synes, at rettigheder og pligter må høre sammen. Når vi siger til samboende, at de skal forsørge hinanden, så må samboende også have de samme rettigheder som ægtepar. Når vi kræver det ene af dem, så må det andet også følge med,« siger Søren Pape Poulsen, der i dag skal holde sin første tale som partileder på Det Konservative Folkepartis landsråd i København.

Han understreger, at De Konservative ikke ønsker at pille ved den gensidige forsørgelsespligt, men udelukkende ønsker det, som Pape kalder »rimelighed« i skattereglerne.

»Jeg vil til enhver tid stå på mål for, at man selvfølgelig skal forsørge sine nærmeste først, inden man går ind til naboen for at få pengene,« siger han.

Voldsom kritik

I dag er det kun ægtepar, der kan få gavn af hinandens uudnyttede personfradrag, hvilket betyder, at ugifte par med kontanthjælpsreformen og udvidelsen af forsørgelsespligten til samlevende blev stillet økonomisk ringere end ægtepar i samme situation – helt præcist kan et ægtepar høste en skattefordel på helt op til 16.000 kr. om året.

Reform
Kontanthjælp
  • Den kontanthjælpsreform, der trådte i kraft 1. januar i år, betyder, at ugifte samlevende nu også skal forsørge hinanden, hvis de kan. Til gengæld har ugifte par ikke mulighed for at anvende hinandens udnyttede personfradrag.
  • Det giver en skattefordel til ægtepar på op til 16.000 kr. om året.
Den udvidede forsørgelsespligt har været under voldsom kritik, siden regeringens kontanthjælpsreform trådte i kraft den 1. januar i år, og Jyllands-Posten har kunnet berette, at de nye regler betød, at par valgte at flytte fra hinanden for at få økonomien til at hænge bedre sammen.

Tidligere har både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der er med i aftalen om en kontanthjælpsreform, kritiseret skævheden i reglerne, og de bakker derfor op om De Konservatives nye melding.

»Jeg har lige fra starten sagt, at det her er et kæmpe problem. Det sagde vi allerede under forhandlingerne af reformen, og kan der skabes flertal for at ligestille på det skattemæssige område, så er det alle tiders. Enten må man løse det, eller også må vi afskaffe den gensidige forsørgelsespligt og lave en anden ordning,« siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted.

I starten af året, da historierne om konsekvenserne af den nye forsørgelsespligt blev beskrevet i flere medier, åbnede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) for at kigge på reglerne.

Indkalde til drøftelse

Dengang var meldingen til Jyllands-Posten, at hun ville indkalde partierne bag aftalen for at drøfte, hvordan man eventuelt kunne sidestille ægtepar og ugifte samlevende, og samtidig slog ministeren fast, at det rent skatteteknisk var en meget svær øvelse.

Ifølge Dansk Folkepartis ordfører er der dog ikke sket det store på området siden.

»Ministeren har ikke foretaget sig noget. Sikkert fordi det er kompliceret. Men hvis man ikke kan lave en skattemæssig ligestilling, må man kompensere ugifte par med et beløb, der svarer til skattefordelen,« siger Bent Bøgsted.

Hos regeringens parlamentariske grundlag, SF og Enhedslisten, er der også kritik af, at samlevende bliver ramt hårdere end ægtepar, men her lyder løsningen ikke at sidestille ægtepar og ugifte samlevende skattemæssigt.

Her er det i stedet et krav, at regeringen i forbindelse med de forestående finanslovsforhandlinger helt fjerner den gensidige forsørgelsespligt for samlevende.

»Det er klart, at det ville være et fremskridt med en skattemæssig ligestilling, men det vil ikke løse problemet. De nye regler har haft enorme sociale konsekvenser, og derfor er det et krav fra SF, at regeringen fjerner den gensidige forsørgelsespligt for samlevende,« siger arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen (SF).

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), der nu, på trods af at hun tidligere har forholdt sig til sagen, henviser til skatteministeren.

Her lykkedes det heller ikke at få en kommentar til De Konservatives udmelding eller til støttepartiernes krav til finansloven for 2015.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Bonus for at finde job: Ledige har fået 463 mio. kr.
Finans forklarer: Regeringens jobpræmie tyder på, at der bliver givet større præmier end først ventet. Halvvejs gennem præmieperioden er langt over halvdelen af pengene brugt, og fortsætter tendensen fra i år, kan ledige se frem til 115 mio. kr. mere i præmie.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Er der andre end Bertel Haarder og Karsten Hønge, som har en vision?

Nauja Lynge
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid.
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her