Antorini: Reform har børnesygdomme

Skolereformen vil ikke være perfekt fra første dag, erkender både undervisningsminister Christine Antorini (S) og KL.

Artiklens øverste billede
Rikke Pereira, der er lærer på Marienhoffskolen i Syddjurs Kommune, forbereder sig på det nye skoleår. Et skoleår, der bliver noget anderledes end de fore gående. Foto: Jens Henrik Daugaard

Når tusindvis af danske børn i morgen for første gang strømmer ind i den nye danske folkeskole til en forandret og længere skoledag, vil en række skoler ikke være helt klar til de nye krav og opgaver i den omfattende folkeskolereform.

Det erkender undervisningsminister Christine Antorini (S).

»Det er en kæmpestor reform, og der vil være børnesygdomme, som der altid er med store reformer. På nogle skoler er man langt med arbejdet, mens andre ikke er nået så langt. Man kan ikke regne med, at alt er klart og perfekt fra dag et. Det vil tage tid,« lyder budskabet fra Christine Antorini, der udtrykker forståelse for, at mange lærere og forældre kan være enten bekymrede eller forvirrede, fordi der er tale om store forandringer af skolen.

Hun forudser blandt andet startvanskeligheder eller forsinkelser på nogle skoler, når det gælder det nye tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger, den understøttende undervisning med forskellige måder at lære på samt kravet om en åben skole, der samarbejder med idræts-, kultur-, og erhvervslivet i kommunen.

Bak op og lad reformen virke, så skal vi nok undervejs få børnesygdommene væk.

Christine Antorini (S), , undervisningsminister

Christine Antorini opfordrer både forældre, lærere, kommuner og skoleledere til at »gå konstruktivt ind i det« og give den nye skole »ro«.

»Nogle steder vil der være problemer, og så må vi løse de konkrete problemer i stedet for at dømme hele folkeskolen og reformen ude. Jeg forstår godt, hvis nogle forældre er forvirrede. Men giv den nye skole en chance. Bak op og lad reformen virke, så skal vi nok undervejs få børnesygdommene væk,« siger hun.

Bondo: Pengene mangler

Ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er det fornuftigt, at ministeren erkender, at reformen har børnesygdomme. Men det løser ikke problemerne med, at reformen, ifølge Bondo, er underfinansieret med 3-5 mia. kr., og at mange lærere kun får tre til fire timer til at forberede helt op til 30 ugentlige lektioner.

»Ministerens erkendelse er forhåbentligt et signal om, at politikerne og ikke mindst ministeren også er parate til at kigge på, hvad der skal til for at sikre, at reformen kan gennemføres og bliver en succes,« siger Anders Bondo Christensen.

Christine Antorini mener, at der penge nok og henviser til, at der er afsat over 4 mia. kr. ekstra til at styrke skolen frem mod 2020, heriblandt 1 mia. kr. til efteruddannelse.

Også fra KL lyder det, at man ikke skal forvente, at f.eks. samarbejdet med foreninger og den understøttende undervisning fungerer fra første skoledag.

»Dette er en proces, som går i gang, når skoleåret begynder mandag,« siger Lis Sandberg, vicekontorchef i KL.

»Skolelederne har selvfølgelig planer for, hvordan f.eks. samarbejdet med idrætsforeninger, musikskoler og andre skal igangsættes og fungere på sigt, men man kan ikke forvente, at de har fundet en fast form fra første dag,« siger vicekontorchefen.

Samme toner lyder fra Eik Møller, formand for landets skolechefer. Han sammenligner skolereformen med kommunalreformen, som først skulle være på plads efter tre år.

»Nogle steder fungerer det fra begyndelsen, mens det andre steder kommer til at tage det meste af det første skoleår eller flere år, før man har fundet den rette form. Jeg er overbevist om, at reformen vil føre til forbedringer af skolen, men ikke fra første skoledag,« siger Eik Møller, som peger på, at det er en misforståelse, når manglende skriveborde til lærerne beskrives som et eksempel på, at skolereformen ikke er på plads.

At lærerne nu skal være til stede på skolen er nemlig en konsekvens af afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale. Der står ikke noget om lærernes tilstedeværelse i skolereformen.

Opfordring: Tal positivt

Mette With Hagensen, der er formand for forældreforeningen Skole og Forældre, opfordrer lærerformanden Anders Bondo Christensen til at begynde at tale positivt om reformen og have tillid til, at skolerne får styr på rammerne, når skoleåret er begyndt.

»Vi skal alle huske på, at skolen er for børnenes skyld, og at den måde, lærerne og vi andre voksne taler om skolen på, smitter af på børnene, så af hensyn til børnene skal vi holde vores bekymringer og kritik på voksenniveau og ikke overføre dem til børnene.«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.