K håber på hurtig fremgang efter lyn-exit til Barfoed

Formandsskifte: Manglende landspolitisk fremgang koster Lars Barfoed formandsjobbet hos Konservative, der nu håber på hurtig fremgang med Søren Pape Poulsen i front. Den fremtrædende Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler afviser, at han også var i spil som ny formand.

Artiklens øverste billede
Lars Barfoed er fortid efter tre et halvt år som konservativ formand. Men gruppeformand Brian Mikkelsen er fortsat udset til en central placering i partiet, hvor han skal støtte den nye formand. Søren Pape Poulsen har ingen Christiansborg-erfaring. Arkivfoto: Martin Verner Bubandt/Polfoto

Med det tredje lederskifte på bare seks år håber Det Konservative Folkeparti på, at Viborg-borgmester Søren Pape Poulsen kan skaffe den fremgang, som partiet har sukket efter siden nedturen for alvor satte ind under Lene Espersens lederskab.

Og selv om partitoppen er forsigtig med på forhånd at sætte for store forventninger op til den nye leder, så trives hå

»På sigt bør vi ligge betydeligt højere end 10 pct., for der er langt flere, som er konservative,« lyder prognosen eksempelvis fra den afgående partiformand Lars Barfoed.

Tallet 10 pct. har nærmest mytologisk status i Det Konservative Folkeparti, fordi det var det niveau, Bendt Bendtsen holdt som leder. Han fik tilnavnet »Mr. 10 percent«, der oprindeligt blev udtænkt lettere nedladende, fordi han ikke kunne løfte partiet højere. Men siden Bendtsens exit har 10 pct. vist sig at være en stor opbakning for partiet, der ved 2011-valget fik 4,9 pct. af stemmerne. Og som i den seneste meningsmåling fra Wilke i juli fik opbakning fra 4,8 pct. af vælgerne.

Men nu får håbet om fremgang ny næring, vurderer gruppeformand Brian Mikkelsen (K).

»Nu har Lars Barfoed selv valgt at træde tilbage. Det betyder, at vi får en mulighed for et generationsskifte og en formand, der siden han var ganske ung har været en konservativ kæmper. Han er en fantastisk kommunikator, der har skaffet rigtig mange politiske resultater hjem i Viborg,« siger Brian Mikkelsen og tilføjer:

»Jeg forventer, at vi får en meget markant konservativ leder i fremtiden i form af Søren Pape. Jeg har store forventninger til ham.«

De forventninger deler flere andre medlemmer af den konservative folketingsgruppe.

»Pape er mere folkelig«

»Der er ikke en bedre mand end Søren Pape,« siger folketingsmedlem Charlotte Dyremose og tilføjer:

»Jeg forventer, at der med Pape vil komme fremgang.«

Pape er mere folkelig og dygtigere til at kommunikere end den snart forhenværende formand, mener Dyremose.

»Søren er kernekonservativ. Han er meget folkelig. Han holder brændende gode taler. Og han kan formulere det konservative budskab i en eller få sætninger i en grad, som det er svært for mange at gøre,« siger Dyremose.

Også folketingsmedlem Mike Legarth håber på fremgang efter lederskiftet:

»Søren Pape er et frisk pust. Vi har alle et håb om, at vores arbejde kommer til at sætte sig i bedre meningsmålinger,« siger Legarth, der dog ikke vil forholde sig til, om den nye formand bør kunne vinde 10 pct. af vælgerne.

Den manglende tilslutning er da også Lars Barfoeds egen begrundelse for at træde tilbage.

»Det er rigtigt, at vi nu laver et generationsskifte, for jeg kan jo godt se, at vi har behov for for alvor at få løftet tilslutningen blandt vælgerne,« sagde han i aftes og uddybede, hvorfor han stopper nu.

»Det er det rigtige tidspunkt at gøre det. Vi har fået en god stabilitet i vores parti. Jeg har fået gennemført de strategiprojekter, som jeg satte mig for, da jeg blev formand, vi har sat talentudvikling i gang, nyt partiprogram, en ny politisk kurs med et politisk kompas, nye vedtægter, udvikling af vores organisation. Nu hvor vi nærmer os næste folketingsvalg, og sommeren er ved at være forbi, synes jeg, at det er et rigtigt tidspunkt at gennemføre en markant fornyelse. Det er noget, som man altid som leder skal være opmærksom på. Dels hvem man skal overdrage det til, og hvornår det er det rigtige tidspunkt at trække sig. Jeg tror på, at det er rigtigt at gøre det nu,« siger Lars Barfoed.

Ziegler: Jeg var ikke i spil

Ifølge Lars Barfoed var han selv før sommerferien parat til at forlade posten, og han kontaktede derfor i midten af juni Pape for at få ham til at tage over. Ifølge andre konservative kilder er Barfoed dog også blevet hjulpet til forståelsen af, at hans tid var kommet. Det afviser han selv.

»Jeg har selv rettet henvendelse, før nogen tænkte på det, til Søren tilbage i midten af juni,« siger Barfoed.

Oplysninger om det pludselige magtskifte begyndte tirsdag at løbe på Christiansborgs gange og i det konservative bagland, hvor der også blev talt heftigt om Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler som ny formand.

Han bekræfter, at hans navn er blevet nævnt i løbet af sommerens drøftelser, men mener ikke, at han reelt var kandidat.

»Jeg bliver selvfølgelig smigret, når folk nævner mig som mulighed. Men for det første brænder jeg for at være borgmester og overenskomstforhandler i Kommunernes Landsforening. Og for det andet, og vigtigere, så er Søren Pape den bedste. Han vil helt bestemt give os fremgang. Han er en fremragende kommunikator, der kort og præcist kan fortælle folk, hvad konservativ politik er. Samtidig smiler han og er i øjenhøjde med folk,« siger Zigler.

Det største talent

»Vi har drøftet det hen over sommeren, og i stedet for bare at tage en i folketingsgruppen så har vi kigget ud over hele partiet for at finde den bedste og det største talent. I den sammenhæng er mit navn også blevet nævnt, når vi har talt om, hvem der kunne være den nye. Men det er ikke det samme, som at jeg har været i spil som ny formand,« siger Michael Ziegler.

Han var en af de 13 konservative borgmestre, der vandt kommunalvalget i 2013, hvor partiet sikrede sig 8,6 pct. af stemmerne på landsplan. Relativt pænt gik det også ved valget til Europa-Parlamentet i maj, hvor spidskandidat Bendt Bendtsen hev 9,2 pct. hjem.

De pæne resultater har ifølge flere konservative kilder medvirket til at øge presset på Barfoed, fordi samme tilslutning ikke har vist sig bag hans arbejde på Christiansborg. Presset er blevet forstærket af, at De Konservative selv ikke under Venstres vælgerkrise er vokset.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.