Portræt: Fra »Judas« til ny konservativ konge
Konservatives nye formand er - endnu - ukendt i den brede befolkning, men en stemme, man lytter til internt i partiet. Portræt af Viborg-borgmesteren Søren Pape Poulsen.
Relativt ukendt i den brede befolkning og ikke valgt til Folketinget, men til gengæld en prominent figur på de indre linjer i partiet.
Deltarere i konservative landsråd vil vide, at når partiets nye leder, Viborg-borgmesteren Søren Pape Poulsen, indtager talerstolen, bliver der først lyttet intenst.
Og derefter klappet voldsomt.
Et eksempel på hans centrale position i partiet viste sig i 2012, hvor den konservative ledelse måtte opleve at få et nyt oplæg til EU-politik underkendt af baglandet. Her var Søren Pape en af de drivende kræfter for den EU-skeptiske fløj.
Den 42-årige Pape har i adskillige år været et usædvanligt stærkt navn på de indre konservative linjer, hvor han med jævne mellemrum har været nævnt som en mulig fremtidig formand for partiet. Ofte er spekulationerne dog blevet "udsat" med henvisning til, at han endnu ikke var aktiv på den landspolitiske scene.
Det bliver han nu.
Søren Pape Poulsen er vokset op på en gård ikke langt fra Bjerringbro i Midtjylland. Hans karriere begyndte hos byens største virksomhed, Grundfos, tilbage i 1990erne, hvor han blev udlært kontorassistent i virksomhedens shippingafdeling.
Altid konservativ
Derefter gik turen til København, hvor den politisk engagerede Pape arbejdede på Konservativ Ungdoms hovedkontor i Allegade på Frederiksberg. Han havde aldrig været i tvivl om, at han hørte til hos de konservative, sagde han i et interview med Viborg Stifts Folkeblad i anledning af kommunalvalget i 2013:
"Det har helt basalt noget med de konservative værdier at gøre - at man skal yde, før man kan nyde, konge og fædreland og den slags, men også nok noget med, at man skal tage sig af de svageste i samfundet. Det er også en konservativ værdi, jeg sætter stor pris på," sagde han.
I samme interview afviste Søren Pape Poulsen at have landspolitiske ambitioner:
"Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg skal da ikke afvise det 100 procent, men jeg er nu meget mere interesseret i lokalpolitikken, og jeg vil helt sikkert hellere være borgmester i Viborg end sidde på bagerste række i Folketinget," sagde han.
Dengang.
Efter et år hos Konservativ Ungdom vendte Søren Pape Poulsen tilbage til Jylland, hvor det blev til et afbrudt studie på lærerseminariet i Ribe, inden han blev inspektør på en ungdomsskole i Bjerringbro.
Siden 2002 har den nu 42-årige Viborg-mand siddet i byrådet. Med sit nye job som partiformand stiller han op til Folketinget ved næste valg i en endnu ikke udpeget kreds.
»Judas!«
Ved kommunalvalget i 2009 lykkedes det højst overraskende Søren Pape Poulsen at afslutte 20 års socialdemokratisk styre i Viborg. Efter et kaotisk forløb endte rævekagebagningen efter valgaftenen med, at alle kommunens partier pegede på Pape som borgmester - undtagen Venstre, som var blevet kommunens største.
"Judas!" råbte de skuffede Venstre-folk ifølge Viborg Stifts Folkeblad fra salen, da den nyvalgte K-borgmester præsenterede sin konstitueringsaftale uden Venstre.
Da der endnu engang skulle stemmes til landets kommuner i 2013 fordoblede Søren Pape Poulsen sit personlige stemmetal. 6.566 vælgere satte kryds ved den populære borgmester, som dermed fik fire år mere med borgmesterkæden om halsen.
Voldsom kritik efter skolelukninger
Som en ægte konservativ går Søren Pape Poulsen ind for et stærkt erhvervsliv og med sin på lærerseminariet er den danske folkeskole også et område, han prioriterer højt og kender indefra.
Derfor fik han også massiv kritik, da han sammen med et flertal i Viborg byråd anbefalede at lukke fem mindre skoler, da kommunen efter kommunalreformen skulle spare 15 mio. kroner.
I de berørte byer blev han mødt af bannere med slogans som "Pape er en forræder" og "Pape lukker de små samfund". Dertil kom fysiske trusler, når han gik på gaden, hademails og breve fra vrede borgere.
Men borgmesteren endte med at samle flertal i kommunalbestyrelsen for at lukke skolerne - og sådan blev det.
"Uanset hvad, ville jeg gøre præcist det samme i dag," sagde han i 2010 til Jyllands-Posten.
"Jeg har ikke den holdning, at man bare skal meje alle små skoler ned. Vi har faktisk bevaret små skoler. Der kan være et udkants-geografisk hensyn at tage. Men vores væsentligste mål var at sikre, at de faglige mål for alle elever i kommunen blev mødt," forklarede han videre.
Ulovlig støtte til Viborg FF
Så sent som i april i år afgjorde Statsforvaltningen, at Viborg Kommune havde handlet ulovligt i forbindelse med salget af navnerettigheder til byens stadion.
Kommunen havde oprindeligt solgt navnerettighederne til stadionet til sportsklubben Viborg FF for en pris på 50.000 kroner om året. Men allerede året efter tvang et flertal i byrådet et kommunalt ejet elselskab til at købe samme rettigheder - men denne gang til den tyvedobbelte pris: 1 millioner kroner om året i tre år.
"At de så siger, at beslutningen er ulovlig, tager jeg til efterretning. Men jeg er ikke enig i det,« sagde i Søren Pape Poulsen til Jyllands-Posten i april.
Støtter brugerbetaling og nyttejob
Dykker man dybere ned i hans politiske holdninger finder man, at Søren Pape Poulsen er fortaler for, at ældre og velhavende borgere i højere grad selv skal betale for få gjort rent og købt ind.
"Vi skal hjælpe dem som har hjælp behov. Så kunne skatten i dette land også sættes ned," svarede han i DRs kandidattest i 2013.
Her gav han også sin fulde støtte til, at kontanthjælpsmodtagere skal sendes i nyttejob, hvor de for eksempel skal rydde sne eller feje fortove for en løn, der svarer til kontanthjælp.
Nu skal Søren Pape Poulsen stå i spidsen for et konservativt parti, der befinder sig på historisk lavpunkt i meningsmålingerne omkring de fem procents vælgertilslutning. Tilmed skal han samle partiet oven på endnu et formandskifte.
Se Søren Papes tale ved De Konservatives landsråd i 2013:
Mindre dramatisk formandsskifte
Sidst De Konservative skiftede partileder gik det knap så stille for sig, som det synes at have været tilfældet i denne omgang. Tilbage i 2010 havde daværende udenrigsminister Lene Espersen i månedsvis været under hårdt pres fra kritikere og partikolleger, fordi hun havde meldt afbud til det berømte møde i Arktisk Råd for at tage på familieferie på Mallorca.
Hen over vinteren ulmede formandsopgøret i baglandet, og flere konservative tillidsfolk forlangte offentligt Lene Espersens afgang.
Benzinen, der drev opgøret frem, var en blanding af den upopulære rejsesag og det faktum, at Lene Espersen - som tre år forinden var blevet valgt som formand til tonerne af Tina Turners "Simply the best" - ikke havde leveret den forventede fremgang i meningsmålingerne. Tværtimod.
En kold aften midt i januar 2011 fik folketingsgruppen nok, og trak endegyldigt støtten til formanden. Få timer senere valgte Lene Espersen selv at trække sig.
Partiet havde brug for en ny start, sagde hun.