Fortsæt til indhold
Politik

SF kræver undersøgelse af dansk NSA-samarbejde

Afsløringen af at NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste tilsyneladende samarbejder om at overvåge tele- og internettrafik, som går gennem Danmark, får nu for første gang SF til at kræve en grundig undersøgelse af, hvor dybt overvågningen stikker. Enhedslisten bakker op.

Det tidligere regeringsparti SF forlanger nu en tilbundsgående undersøgelse af præcis hvor tæt, at sikkerhedstjenesten National Security Agency (NSA) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) samarbejder om at overvåge tele- og internettrafik i Danmark eller udlandet.

”Der har rejst sig en række spørgsmål, som vi er nødt til at få belyst ordentligt. Derfor mener vi, at sagen skal undersøges til bunds, så vi kan sikre os at alt foregår inden for lovens rammer. Vi må sikre, at der føres kontrol med de oplysninger, som efterretningstjenester udveksler om os danskere,” siger SFs Jonas Dahl til Jyllands-Posten.

SF vil nu tage spørgsmålet om en undersøgelse op med forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

”Vi skal ikke forhindre FE i at udføre deres arbejde med at sikre Danmark, men det må ikke gå ud over borgernes retssikkerhed,” understreger Jonas Dahl.

Han mener samtidig, at der er behov for styrket kontrol med Forsvarets Efterretningstjeneste:

”Der er behov for at vi borgere får en sikkerhed for, at der er styr på de oplysninger, som diverse efterretningstjenester indsamler. Derfor er vi nødt til at sikre, at et uafhængigt organ kan kontrollere netop den del,” siger han.

Positiv modtagelse fra LA og Ø

Enhedslisten bakker 100 procent op om en grundig undersøgelse og glæder sig over SF’s pludselige ønske om at få svar:

”Det er meget positivt, at SF nu også vil arbejde aktivt imod masseovervåging. Vi bakker selvfølgelig op om en undersøgelse, hvor alt kan komme frem,” siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Samtidig erklærer Liberal Alliance sig åben over for en egentlig undersøgelse, men partiet vil først tage endelig stilling, når forsvarsministeren har haft lejlighed til at forklare sig nærmere.

”Det er altid betænkeligt, når den personlige frihed måske bliver krænket. Nu kan jeg forstå, at der er indkaldt til et samråd, så det vil vi afvente. Men det kan sagtens komme på tale at vi vil bede om yderligere undersøgelser,” siger forsvarsordfører Leif Mikkelsen (LA).

Dokumenter afslører dansk NSA-partnerskab

Avisen Information afslører torsdag, at FE efter alt at dømme indgår i et partnerskab med NSA om at ”tappe” netop danske fiberkabler for datatrafik.

Oplysningerne fremgår ifølge avisen af tophemmelige dokumenter, som whistlebloweren og den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden har lækket.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) vil af princip ikke udtale sig om FE’s konkrete efterretningsarbejde, men han lægger ikke skjul på, at Danmark samarbejder tæt med andre landes tjenester.

Hovedbudskabet fra ministeren er dog, at sådanne samarbejder selvfølgelig overholder dansk lovgivning.

Venstre: Ikke mere at tilføje

Dét løfte fra ministeren føler Venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen sig fuldstændig tryg ved.

”Jeg har ikke yderligere kommentarer end den forklaring, som forsvarsministeren har givet,” siger Troels Lund Poulsen til Jyllands-Posten.

Men kommer det bag på dig, at der tilsyneladende eksisterer et langt mere detaljeret samarbejde mellem Danmark og NSA, end det hidtil har været kendt?

”Jeg har ikke andet at sige, end at jeg føler mig fuldstændig dækket ind af det, som forsvarsministeren har sagt.”

Hvorfor vil du ikke uddybe?

”Fordi jeg føler mig dækket ind. Forsvarsministeren har sagt det, der skal siges, og det føler jeg mig tryg ved.”

Du ser altså ingen grund til at få undersøgt nærmere om der bliver tappet fiberkabler i Danmark?

”Forsvarsministeren har redegjort for sagen her til morgen, så jeg har ikke behov for at kommentere yderligere.”

Ser du nogen grund til at undersøge nærmere om der bliver udleveret dansk rådata til udenlandske efterretningstjenester?

”Jeg tror ikke, vi kommer det videre, end det, jeg har sagt,” slutter Troels Lund Poulsen.

De Konservatives forsvarsordfører Lene Espersen og Dansk Folkepartis Marie Krarup er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser.

Forsvarets Efterretningstjeneste har i øvrigt ingen kommentarer til sagen, men henviser til Forsvarsministeriet og Nicolai Wammen.

Undtagelser for privatlivets fred

Debatten om masseovervågning har sat international dagsorden, siden Edward Snowden i sommeren 2013 stod frem og afslørede, hvad NSA tilsyneladende er i stand til. Han tegnede et billede af, at sikkerhedstjenestens teknologi er så overlegen, at amerikanerne er i stand til at opsnappe selv den mindste lille databid om borgeres færden på internettet, hvis de vil.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fastslår ellers, at enhver EU-borger har ret til respekt for sit privatliv, sit familieliv, sit hjem og sine korrespondancer.

Ingen offentlig myndighed må således forhindre, at denne ret bliver udøvet, hedder det i konventionens artikel 8.

En undtagelse kan dog være, hvis det sker ”af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed,” som det fremgår af konventionen.

»En bombe under overvågningsdebatten«

På trods af forsvarsministerens garanti for, at et eventuelt danske samarbejde med NSA eller andre efterretningstjenester overholder dansk lovgivning, er Enhedslisten stadig alvorligt bekymret for borgernes retssikkerhed.

Nikolaj Villumsen har derfor kaldt Nicolai Wammen i samråd om det påståede overvågningssamarbejde mellem FE og NSA. Han vil have ministerens svar på, hvordan lovgivningen giver tilladelse til at tappe fiberkabler, som løber gennem Danmark.

”Dette hul (i lovgivningen, red.) skal lukkes, så borgernes ret til privatliv beskyttes,” siger Nikolaj Villumsen, som beskriver Informations afsløringer som en ”bombe” i den danske overvågningsdebat og som en krænkelse af borgernes grundlæggende frihedsrettigheder.

”Nu har vi klart dokumenteret, at FE er dybt involveret i masseovervågningen i samarbejde med NSA. Det er ganske enkelt uacceptabelt,” siger han.

NSA’s »9 øjne«

Det er ingen nyhed, at danske efterretningstjenester samarbejder tæt med kolleger i udlandet. Men omfanget af disse kontakter, har offentligheden meget lidt konkret viden om. Efterretningstjenesternes argument er, at det skader deres arbejde, hvis de afslører deres metoder.

Vi ved dog i dag, at Danmark i årevis har været en del af inderkredsen omkring netop NSA og dens britiske søstertjeneste GCHQ.

Begge tjenester er med i det fortrolige efterretningssamarbejde mellem i USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand – de såkaldte ”5 øjne”.

Ifølge offentliggjorte Snowden-dokumenter er Danmark en del af efterretningsalliancens næstinderste cirkel kaldet ”De 9 Øjne” - et samarbejde, der udsprang af asken fra Anden Verdenskrig og blandt andet handler om at udveksle oplysninger på tværs af landegrænser.

Tilbage i januar afslørede Information - ligeledes via lækkede dokumenter - at NSA spionerede mod klimatopmødet COP15 i København i 2009. Op til topmødet overvågede NSA ifølge dokumenterne andre landes forberedelser og planlagde tilsyneladende at fortsætte spionagen under selve klimaforhandlingerne i Bella Center - herunder spionagen mod Danmark.

Ifølge dagens artikler i Information er FEs samarbejde med NSA tilsyneladende en del af det mere omfattende og hidtil ukendte overvågningsprogram kaldet RAMPART-A. Ifølge avisens dokumenter giver programmet adgang til over tre terabit data i sekundet verden over, hvilket angiveligt svarer til næsten fem gange den trafik, der gennemsnitligt forlod Danmark i 2013 - hvert sekund. Desuden skriver Information, at NSA i flere dokumenter beskriver FE som en særlig vigtig samarbejdspartner for amerikanerne.

Thorning: Vi er afhængige af tæt samarbejde

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har under hele Snowden-sagen fastholdt, at tjenesten ikke har ”nogen grund til at tro,” at NSA eller andre udenlandske tjenester ulovligt skulle aflytte danskere. Ej heller danske politikere eller ministre.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har oplyst til Folketinget, at Danmark ”naturligvis” har et tæt samarbejde med USA, men at samarbejdet ”selvfølgelig ikke må ske på bekostning af danskernes retssikkerhed.”

”Hvis vi skal foregribe terror, så er vi som lille land helt afhængig af et tæt samarbejde med vores nærmeste allierede og deres efterretningstjenester. Vi har simpelthen ikke størrelsen og kapaciteten til at klare det på egen hånd,” sagde Thorning sidste år under en debat i Folketingets spørgetid.