Hallo, vil I sende nogle arbejdsløse ud til os?

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) introducerer en hotline.

Artiklens øverste billede
En ny hotline skal sikre virksomhederne hurtig hjælp, når de mangler arbejdskraft. Arkivfoto: Martin Lehmann/Polfoto

Næsten 150.000 jobklare arbejdsløse, men alligevel kan nogle virksomheder ikke skaffe dansk arbejdskraft og hyrer derfor østeuropæere i stedet.

Denne type historier vil beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) gerne undgå i fremtiden, og bl.a. derfor lancerer hun nu en såkaldt hotline. Her kan virksomheder over hele landet fra på tirsdag ringe til ét nummer – 72 200 350 – og få hurtig hjælp til at finde nye medarbejdere.

Inden for tre dage skal jobcentrene have fundet egnede kandidater blandt de arbejdsløse. Eller løse virksomhedens behov på en anden måde.

»Det handler grundlæggende om at sikre hurtig hjælp til virksomheder, der søger nye medarbejdere, og som måske har oplevet ikke at kunne få den ønskede hjælp i jobcentrene, eller af andre årsager har behov for at kunne rekruttere hurtigt og effektivt,« siger Mette Frederiksen:

»Jeg håber også, at vi dermed kan komme til livs, hvis der skulle være arbejdsgivere, der opgiver på forhånd og tænker, at så hiver vi bare østeuropæisk arbejdskraft ind i stedet for.«

Satser på jobformidling

Initiativet skal ses som led i regeringens planer om at ændre jobcentrenes fokus.

»Vi vil tilbage til situationen, hvor det handler mere om at anvise job end om at smide folk i aktivering,« siger ministeren, der også håber, at initiativet kan forebygge flaskehalse, når opsvinget kommer.

Hos byggeriets arbejdsgivere i Dansk Byggeri er arbejdsmarkeds- og uddannelseschef Louise Pihl dog ikke sikker på, at den nye hotline vil gøre en forskel. I byggebranchen er der således en tradition for, at arbejdsgiverne rekrutterer ledige sjak via f.eks. fagforeningen 3F.

»Vi vil ikke afvise, at en hotline kan blive brugt til noget, men det kræver, at man ændrer kulturen hos vores virksomheder, så de tænker den ind i rekrutteringen. De er vant til at rekruttere via netværk, og hvis det ikke giver noget, så kontakter de den lokale fagforening og spørger, om de har ledige kræfter,« siger Louise Pihl, der dog tilføjer, at man i øjeblikket har et samarbejde med beskæftigelsesregionerne om at opkvalificere ledige, så de kan træde til under det forventede byggeboom.

»Men det er ikke sådan, at bare fordi man laver et telefonnummer, så vil virksomhederne også bruge det. Det kræver en målrettet indsats i de enkelte brancher,« siger Louise Pihl.

GLS-A: Ydelser skal ned

Blandt arbejdsgiverne i de grønne erhverv får den kommende hotline også en lunken modtagelse.

Ifølge Gerner Wolff-Sneedorff, formand for Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, GLS-A, er problemet ikke, hvor hurtigt arbejdsgiverne kan få fat i de ledige. Det er derimod motivationen, den er gal med, siger han. Derfor vil GLS-A hellere have sænket understøttelsen end at have en hotline.

»Vores erfaring er, at når vi får nogle fra jobcentrene, så er de blevet sendt ud og har i baghovedet, at de ikke får meget mere ud af at arbejde end af at gå ledige. Det betyder, at vores medlemmer tit har oplevet, at folk ikke dukker op igen dagen efter, eller at de lægger sig syge efter en uge,« siger Gerner Wolff-Sneedorff, der tilføjer, at arbejdsgiverne derfor ofte satser på udenlandsk arbejdskraft, som kommer af egen kraft og er topmotiveret.

Vil du og dine medlemmer give denne hotline og de danske ledige en chance?

»Vi vil da formidle den oplysning, at der er kommet en hotline, men jeg siger bare, at brændt barn skyr ilden. Jeg kunne frygte, at det måske ikke fører til så meget.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.