Borgerlige om dobbelt statsborgerskab: Ja, nej og måske...

Konservative har betingelser, Venstre er for, mens DF siger blankt nej til dobbelt statsborgerskab.

Artiklens øverste billede
Adgangen til det rødbedefarvede danske EU-pas vækker modstridende følelser i den borgerlige blok i Folketinget.

Regeringens forslag om dobbelt statsborgerskab vækker forskellige følelser i oppositionen.

De konservative stiller betingelser, mens Venstre er mindre forbeholdne. Til gengæld siger Dansk Folkeparti blankt nej.

"Vi går ind for, at man er statsborger i det land man tilhører. Det er man med sit hjerte og med hud, hår og sjæl. Og man er ikke statsborger i to lande," siger værdiordfører Pia Kjærsgaard til dr.dk.

Brud på princip

Justitsminister Karen Hækkerup (S) skal forsøge at skabe enighed om ændring af den danske indfødsretslovgivning.

Regeringen bryder med sit forslag et gammelt princip i Danmarks lovgivning om indfødsret, som er noget vi hidtil har villet undgå. Men ifølge justitsminister Karen Hækkerup (S) har tiderne ændret sig.

"Regeringen mener, at det i et moderne samfund som det danske skal være muligt at have dobbelt statsborgerskab," siger Karen Hækkerup, som i dag modtaget en rapport fra en arbejdsgruppe om dobbelt statsborgerskab.

Arbejdsgruppen blev nedsat i december 2012 og har siden undersøgt mulighederne for at flere kan få dobbelt statsborgerskab.

K-krav: Ikke en ret for alle

Et af problemerne har blandt andet været at undgå at komme i karambolage med diskriminationsparagraffen i menneskerettighedskonventionen, hvis det begrænses, hvor dobbeltstatsborgere må komme fra.

Og det punkt kan blive et problem for de konservative, som ifølge dr.dk kræver, at dobbelt statsborgerskab kun skal gælde borgere fra EU-lande, USA, Canada, Australien og New Zealand.

V: Skal gælde for alle

Det konservative krav møder dog ikke forståelse hos Venstres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen.

"Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor regeringen har brugt tid og kræfter på at undersøge det, fordi for os er der ingen tvivl. Det skal selvfølgelig gælde for alle," siger Jan E. Jørgensen til dr.dk.

Han tilføjer i en sidebemærkning til Dansk Folkeparti, at et dansk statsborgerskab kan annulleres, hvis der er en "alvorlig grund" til det.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.