K: Vi har en skizofren regering

Danmark bør støtte Finland i EU-sag om dagpenge. For taber Finland, taber Danmark, mener K og DF.

Artiklens øverste billede

Først børnechecken, så dagpengene.

Det ser nu ud som om, at det ikke kun er dansk lov om børnecheck, men også om dagpenge, som kan være i strid med EU-lov.

Spørgsmålet er blevet aktuelt, fordi EU i øjeblikket undersøger, om Finlands dagpengesystem strider mod EU-lovgivningen. Et dagpengesystem, der minder meget om det danske.

Så hvis Finland får en dom, kan det også få konsekvenser for Danmark, erkender beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i søndagens udgave af Politiken.

Taber de, taber vi

Ministeren overvejer, om Danmark skal støtte Finland i kampen for at bevare landets dagpengesystem, men vil ikke give nogen garanti for støtten.

Dét er ikke godt nok, mener flere af partierne i blå blok.

"Finlands sag er også vores sag. Bliver finnerne underkendt, gør vi også. Og så står vi med et stort finansieringsproblem herhjemme," siger den konservative skatteordfører Brian Mikkelsen, der derfor mener, at Danmark "nærmest bør blande blod med Finland".

Han får opbakning fra både Venstre og Dansk Folkeparti. Dennis Flydtkjær, skatteordfører hos DF, siger:

"Når det nu både drejer sig om dagpenge og børnecheck, viser det os, at der er tale om et mere principielt spørgsmål og ikke bare et enkelt bump på vejen. Derfor bør vi kæmpe med Finland."

En skizofren regering

Frederiksens halve håndsrækning er samtidig et udtryk for zig-zag-kurs i regeringen, mener De Konservative.

"Debatten viser, at vi har en skizofren regering, når vores radikale skatteminister lægger sig fladt ned overfor EU's krav, mens vi har en socialdemokratisk beskæftigelsesminister, der med næb og klør vil kæmpe for at bevare dagpengesystemet," siger Brian Mikkelsen (K), der lægger op til, at regeringen "tager en principiel beslutning om, hvad man vil".

Han får opbakning fra Dansk Folkeparti, der betegner regeringens udmeldinger som "noget af en slingrekurs".

Begge mener de, at Danmark bør engagere sig i fællesskabet af andre kritiske EU-lande. Det gælder bl.a. Finland, Holland, Østrig, Tyskland og England.

Kampen med EU

Sagen om de danske velfærdsydelser og EU's regler for den frie bevægelighed blev kickstartet i mandagens udgave af Jyllands-Posten, hvor skatteminister Morten Østergaard (R) annoncerede et lovforslag, som giver EU-borgere ret til børnepenge fra første arbejdsdag i Danmark for at bringe dansk lovgivning på linje med EU-lov.

I sommeren 2013 modtog regeringen nemlig en skrivelse fra EU om, at den danske administration af børnechecken var i modstrid med EU-reglerne. Det fik øjeblikkeligt regeringen til at skifte praksis, så man siden sommeren har administreret efter EU-lov og i strid med dansk lov.

Siden har det været heftigt diskuteret, om Danmark faktisk bør rette ind efter EU-reglerne eller kæmpe for at bevare det optjeningsprincip, som VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fik indført i 2010, som kræver, at udlændinge har arbejdet i Danmark i to af de seneste 10 år, før de har krav på børnecheck.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.