Lykketoft: De mange møgsager skyldes kraftige nedskæringer

GGGI-skandalen, der væltede udviklingsministeren, PET-skandalen, der ligeledes væltede justitsministeren, den kontroversielle million-bevilling, der endte med en næse til socialministeren. Det skorter ikke ligefrem på aktuelle politiske sager, der alle har det tilfælles, at pilen peger tilbage på et embedsapparat, der nu kritiseres for ikke at gøre sit arbejde ordentligt.

Men spørger man Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), er der særligt én hovedforklaring på de mange problematiske sager:

»Nogle af de problemer, vi oplever lige nu, og som der godt nok har været mange af, er en konsekvens af de meget kraftige nedskæringer på dele af embedsapparatet,« siger Lykketoft med henvisning til de nedskæringer i centraladministrationen, der var en del af VK-regeringens såkaldte plan om ”Effektiv Administration” fra 2011, som også den nuværende regering videreførte. En plan, der indtil videre har medført fyringer af over 1.000 medarbejdere i embedsværket siden 2012.

Politisk svigt

»Det har ikke kunnet lade sig gøre at skære så meget ned uden at miste noget i sagsbehandlingen. Der er desværre en del erfarne mennesker, der har søgt andre steder hen, fordi de syntes, det blev for stresset,« siger Mogens Lykketoft.

Og kombinationen af reelle nedskæringer på den stab, der skal betjene ministrene og den øgede personaleomsætning er en »væsentlig del af forklaringen på mange af de sager, vi ser for tiden,« forklarer Lykketoft og kritiserer regeringen for ikke at gennemtænke konsekvenserne:

»Man har ikke fra politisk hold tilstrækkelig præcist defineret, at når man vil have så mange færre medarbejdere, så er der også nogle opgaver, man må vælge helt fra, hvis man vil sikre, at de opgaver, der er tilbage, kan blive løst tilfredsstillende,« siger han.

Nedskæringsplanen var i 2011 blandt andet med til at finansiere det såkaldte håndværkerfradrag, og planen betød, at centraladministrationens udgifter til løn og øvrig drift er blevet reduceret med 5 pct. – halvdelen i 2012 og resten i 2013.

Men ifølge professor ved Københavns Universitet Hanne Foss Hansen, der leder et større forskningsprojekt om, hvordan administrationen gennemfører sparekravene, har langt de fleste af besparelserne udmøntet sig i nedskæringer og fyringer. Omvendt er omfanget af opgaver nogenlunde uændret.

»Der er ingen tvivl om, at embedsapparatet er meget presset på ressourcerne. Jeg tror ikke, det er den eneste forklaring, men det er klart medvirkende til de mange problematiske sager,« siger Hanne Foss Hansen.

»Der er grænser for, hvor længe man kan blive ved med at effektivisere uden at det går ud over kvaliteten af ydelserne,« siger Hanne Foss Hansen, der vurderer, at de ca. 1.000 fyringer sandsynligvis er et ydmygt tal. For ud over den specifikke spareplan, har også de enkelte ministerier særskilte sparekrav, der kommer oveni.

Hos embedsmændenes fagforbund genkender man billedet af, at arbejdspresset er vokset, i takt med at antallet af medarbejdere er faldet:

Siger ikke fra

»Jeg har ikke belæg for at sige, at de konkrete sager er direkte afledt af ressourcesituationen. Men vi har tidligere påpeget, at man ikke kan lave så markante besparelser, uden at der er risiko for, at der opstår fejl, og at kvaliteten falder,« siger formand for Overenskomstforeningen hos DJØF, Lars Qvistgaard.

DJØF lavede sidste år en undersøgelse blandt medlemmerne i administrationen, der viste, at én af konsekvenserne af nedskæringerne blandt andet var, at medarbejderne var mere forsigtige med at være på tværs overfor arbejdsgiveren. Det kan ifølge Lars Qvistgaard være én af forklaringerne på, hvorfor der tilsyneladende ikke var en eneste embedsmand, der i sagen om millionbevillingen til Huset Zornig sagde socialminister Annette Vilhelmsen (SF) imod og gjorde hende opmærksom på, at man ikke bare kan love penge væk.

»Når der bliver skåret så hårdt, begynder folk at blive bange for at miste deres job. Og så bliver de langt mere tilbageholdende med at sige ting på deres arbejdsplads, som kan blive opfattet forkert, som eksempelvis at sige fra,« siger han.

Corydon afviser

Ifølge Mogens Lykketoft er man enten nødt til at prioritere opgaver fra, eller også må man ansætte flere medarbejdere, hvis man vil have opgaverne løst »betryggende«. I hvert fald hvis man vil undgå så mange sager i fremtiden.

Det har ikke været muligt at tale med finansminister Bjarne Corydon (S), men i en skriftlig kommentar afviser ministeren Lykketofts udlægning:

»De alvorlige sager, der har været de seneste måneder, ser jeg som meget forskellige. Jeg synes derfor, man skal være varsom med at skære embedsmændene over en kam eller komme med enkle årsagsforklaringer på, hvorfor det er gået galt i de pågældende ministerier,« skriver Corydon.

»Jeg mener klart, det kan afvises, at antallet af embedsmænd er forklaringen, eller det faktum, at man i staten har set på, om man kan løse opgaverne mere effektivt og enkelt.«