Borgerlige anklager minister for at skjule fyring

Men Holger K. Nielsen vil kun beklage »en uheldig formulering,« da spindoktor stoppede med fuld løn.

Artiklens øverste billede
»Jeg forstår slet ikke, at man begynder at bore rundt i, om dette forløb skulle være flosset i kanten. Det er helt urimeligt med den form for påstande,« skatteminister Holger K. Nielsen.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) har skjult en regulær fyring af sin spindoktor for at hjælpe en betroet medarbejder med seks måneders løn.

Det mener Liberal Alliance og Venstre, der torsdag angreb Holger K. Nielsen i et åbent samråd på Christiansborg for at uddele »gyldne håndtryk« for offentlige skattekroner.

Holger K. Nielsens spindoktor Thomas Brahm stoppede i september efter Jyllands-Posten havde afsløret, at spindoktoren havde underløbet regeringskollegaerne i Socialdemokratiet ved at sprede et dokument, der viste, at Socialdemokraterne løb fra et klart løfte om øremærket barsel til fædre.

Brahm forlod Skatteministeriet med en aftale om løn og pension i seks måneder, svarende til omkring en halv mio. kr. De sidste tre måneder af perioden vil han dog blive modregnet andre indtægter.

Afviser gyldent håndtryk

På samrådet afviste Holger K. Nielsen, at der skulle være foregået noget fordækt.

»Jeg forstår slet ikke, at man begynder at bore rundt i, om dette forløb skulle være flosset i kanten. Det er helt urimeligt med den form for påstande. Og der er ikke tale om gyldent håndtryk. Det er en helt regulær aftale, der er lavet med en medarbejder, hvor vi var enige om, at han skulle aftræde,« sagde Holger K. Nielsen.

Ministeren beklagede dog flere gange, at ministeriet ikke har været »helt præcise« om den særlige rådgivers farvel til Skatteministeriet.

Gensidig forståelse

I en pressemeddelelse 7. september skrev Skatteministeriet således, at spindoktoren med øjeblikkelig virkning fratræder sin stilling efter »eget ønske«.

Holger K. Nielsen »beklager« i pressemeddelelsen denne beslutning, og ministeren citeres direkte for at sige, at »Thomas har i dag meddelte mig, at han fratræder sin stilling i Skatteministeriet«.

Men det er en klar fejl, lød det torsdag fra Holger K. Nielsen.

For det var nemlig ikke kun Thomas Brahms »ønske« at sige op.

Det skete i stedet i en »gensidig forståelse«. Og dermed er der intet underligt i, at den særlige rådgiver fik seks måneders løn, forklarede ministern.

»Der er en enkelt formulering (i pressemeddelelsen, red.), der er misforståelig, og den er ikke særlig præcis. Det vil jeg da gerne indrømme,« sagde Holger K. Nielsen, der senere uddybede sin beklage:

»Jeg fortryder i dag, at den ikke var mere klart formuleret,« sagde han om pressemeddelelsen.

Ministeren understregede dog samtidig, at »selve fratrædelsesaftalen« er »helt clear«. 

Se rart ud

På samrådet ville ministeren ikke afsløre, hvem af ministeren og spindoktoren, der havde bragt en eventuel aftrædelse op på et møde fredag morgen efter Jyllands-Postens historie i avisen samme morgen.

»Det blev rejst samtidig. Der er ikke noget mystik i det her,« sagde Holger K. Nielsen, men den troede oppositionen ikke på.

»Manden var blevet fyret, hvis han ikke selv havde sagt, at han ville gå. Derfor får han penge. Men så sig det dog ærligt. Sig at ministeren har fyret en medarbejder,« sagde Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen.

»Man synes, at det offentligt ser mere ’rart ud’ for ham, hvis man siger, at  han også selv ønskede at forlade sin stilling,« sagde Ole Birk Olsen, der flere gange understregede, at spindoktoren »naturligvis« ikke skal have løn i seks måneder, hvis han ikke netop blev fyret.

Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen sagde at forløbet efterlod ham »siddende måbende tilbage«.

Thomas Brahm er siden blev ansat i SF’s sekretariat på Christiansborg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.