Sprogfolk: Udlændinge lærer kun at sige hammer, søm og skrue

Regeringen vil spare i de klasselokaler, hvor voksne udlændinge i dag undervises i dansk. I 2014 skal der skæres 190 mio. kr. på udlændingenes danskuddannelser for at finde finansiering til regeringens dagpengepakke, og frem til 2017 skal den årlige besparelse stige til 280 mio. kr.

Ifølge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kan undervisningen laves om på en måde, så det ikke går ud over niveauet på danskuddannelserne:

”Når du er udlænding og kommer til Danmark, har du adgang til tre års danskundervisning. Men vi kan se, at der et meget stort frafald, som betyder at en del aldrig får fuldført de her uddannelser helt. Derfor spildes der så at sige nogle penge i klasseværelserne. Og derfor vil vi gerne gå over til det, som hedder Introdansk. Det er kortere og mere intense og ofte også mere arbejdsmarkedsrettede forløb,” forklarer ministeren, som understreger, at det kan gøres ” uden, at vi behøver gå på kompromis med danskundervisningen.”

Kun for begyndere

Men fagfolk tror ikke på Mette Frederiksens forsikring.

Poul Neergaard, formand brancheforeningen De Danske Sprogcentre advarer imod overgangen til Introdansk-kurserne, som han mener vil gå ud over ”læringen.”

”Det er tænkt til folk, som skal lære at sige hammer, søm og skrue. Folk, som skal være her i kort tid, og ikke til udlændinge, som skal blive i Danmark,” siger han og tror derfor ikke på, at der overhovedet kan spares penge, hvis udlændinge fortsat skal lære at tale ordentligt dansk.

”Jeg tvivler på, at det vil give en besparelse. Mange af de kursister, som tager Introdansk, vil være nødt til at starte på et rigtigt danskkursus bagefter.”

Også professor i parallelsproglighed, Anne Holmen, på Københavns Universitet er skeptisk over for regeringens sprogforslag:

”Det er godt til at få folk i gang, men det er ikke nok til at nå op på et højt dansk niveau,” siger hun om kurserne i Introdansk.

Ekko for Enhedslisten

Torsdag er Enhedslisten inviteret til forhandlinger i finansministeriet, og her vil det lyde som lidt af et ekko, når sprogbesparelsen smides på forhandlingsbordet:

Sidste år opgav regeringen efter forhandlinger med Enhedslisten at gennemføre samme forslag.

”Regeringen forsøgte i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2013 at overbevise os i Enhedslisten om, at man for voldsomme besparelser kunne få mere kvalitet. Det lykkedes ikke dengang, men de er da velkomne til at prøve igen” siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen lettere ironisk.

Ifølge hende har Enhedslisten aldrig fået dokumentation for det sparepotentiale, som regeringen peger på, og Johanne Schmidt-Nielsen kalder det ”altafgørende,” at udlændinge taler et godt dansk for fx at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og for at kunne deltage i deres børns skoleliv.