Måling: SF skraber mod spærregrænsen

SF er nu det næstmindste parti i Folketinget, viser ny måling.

Artiklens øverste billede
Annette Vilhelmsen, partiformand (SF) har nok at tænke over efter de seneste ugers dårlige meningsmålinger.

SF har i de seneste uger sagt farvel til en række markante politikere, som var uenig i partiets politiske linje, men det har ikke standset regeringspartiets dyk i meningsmålingerne.

Tværtimod viser en ny måling foretaget af YouGov for Metroxpress, at SF nu er faretruende tæt på spærregrænsen.

Ifølge målingen, som er foretaget mellem den 5. og den 8. april, ville kun 3,6 procent af vælgerne sætte kryds ved SF, hvis der var folketingsvalg nu.

Så sent som den 21. marts scorede SF 4,0 pct. i en Megafon-måling, og dengang  sagde SF's nye politiske ordfører, Jonas Dahl, at bunden nu måtte være nået for partiet.

Udskiftning stoppede ikke nedtur

På det tidspunkt havde SF netop sagt farvel til sin politiske ordfører, Jesper Petersen , EU-politikeren Emilie Turunen og lokalpolitikeren Nanna Westerby, som gik til Socialdemokraterne.

"Det er på sin vis godt, at vi nu har fået og forhåbentlig også lukket den interne diskussion, der har været, så vi kan komme videre med at diskutere politik," sagde Jonas Dahl ved den lejlighed.

Ved folketingsvalget den 15. september 2011 stemte 9,2 procent af vælgerne på SF.

S går marginalt frem

Heller ikke Socialdemokraterne har vundet i vælgertilslutning i de seneste uger, der har været præget af politisk uro i folketingsgruppen over de dårlige meningsmålinger.

Den aktuelle YouGov-måling giver 16,6 procent til S, kun marginalt bedre end de rekordlave 15,7 procent, som partiet fik i den forrige YouGov-måling fra den 22.-24. marts. Ved valget i 2011 fik S 24,4 procent af stemmerne.

Det tredje regeringsparti, Det Radikale Venstre, har derimod kun miste et halvt procentpoint i tilslutning - fra 9,4 til 8,9 procent. Dermed ligger de radikale ret tæt på valgresultatet i 2011, da partiet sikrede sig 9,4 procent af stemmerne.

31 mandater efter blå blok

Det giver regeringen en samlet vælgertilslutning på 41,2 procent, mens oppositionen fortsat er skræmmende langt foran med 58,8 procent - eller omregnet til mandater: 103 mandater til oppositionen og 72 mandater til regeringen.

Her er der dog tale om en lille forbedring i magtbalancen for S-R-SF-regeringen, som i forrige YouGov-måling var nede på samlet 39,7 procent.

Målingen viser også, at Dansk Folkeparti endnu engang har større vælgertilslutning end Socialdemokraterne.

DF tordner frem

DF ville få 18,3 procent, og dermed ville det store oppositionsparti faktisk være i stand til at danne regering alene sammen med Folketingets ubetinget største parti, Venstre, som i måling får 31,8 procent.

Enhedslisten går endnu engang frem - denne gang til 12,1 procent, mens Det konservative Folkeparti endnu engang er Folketingets mindste parti med 3,2 procent.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.