Troels Lunds forklaring modsagt igen

Eks-minister sagde, at han ville beskytte andre skatteydere efter Thorning-afgørelse. Men det var slet ikke formålet, siger embedsmand.

Artiklens øverste billede
Fhv. skatteminister Troels Lund Poulsen (V).

Endnu engang bliver tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) forklaringer i Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag modsagt af en af hans egne embedsmænd.

I dag er det Per Hvas, daværende kontorchef, der under afhøringen har en anden udgave af forløbet end Troels Lund.

Striden handler om et notat, som Troels Lund Poulsen bad om i ministeriet, da Skat København i september 2010 havde besluttet, at Kinnock ikke var skattepligtig til Danmark. Det skete i den såkaldte ”agterskrivelse” til ægteparret. De kunne så gøre indsigelse, eller acceptere den og få den endelige afgørelse. Men når afgørelsen var afsendt fra Skat, var ”bolden” hos skatteyderen, så at sige.

Troels Lund ønskede et notat om, hvorvidt agterskrivelsen fra Skat alligevle kunne ændres.

Hjælpe andre skatteydere

Da Troels Lund blev afhørt i oktober 2012, sagde han, at han ønskede notatet for hjælpe andre skatteydere i en situation svarende til Kinnock.

”Hvad nu, hvis der er en, der hedder Jens Hansen, der har en identisk situation og har fået en anden afgørelse fra Skat?” spurgte Troels Lund embedsmændnee - ifølge sin egen vidneforklaring.

Derfor bad han om at få lavet notatet, og det blev skrevet på Per Hvas’ kontor. Men hensynet til andre skatteydere var ikke til stede.

” Jeg erindrer ikke, at jeg har været involveret i drøftelser om det spørgsmål,” svarede Per Hvas.

Ingen tvivl

Han forklarede, at han i stedet blev bedt om at lave et notat, der beskrev, hvilke muligheder der var for at ”skærpe” afgørelsen.

”Vi skulle lave et notat, der helt kort beskriver muligheden for at ændre en agterskrivelse,”forklarede Per Hvas.

Fik du at vide præcist, hvad hvad det skulle bruges til?, spurgte ududspørger Lars Kjeldsen.

”Det kan jeg ikke huske. Men i det forløb var der ikke nogen tvivl hos mig om, hvordan det skulle bruges,” sagde Per Hvas.

Talte ikke om det

Også dagens andet vidne, fagdirektør Winnie Jensen, modsiger Troels Lund Poulsens forklaring. Hun blev også dengang orienteret om notatet.

Hun blev på samme måde spurgt, om der i bestillingen af notatet blev bedt om, at det blev undersøgt, om andre borgere kunne få genoptaget deres sager.

"Vi talte slet ikke om det," fastslog hun i flere omgange.

"Vi beskrev genoptagelsesreglerne og muligheden for at korrigere en agterskrivelse i den periode, hvor den er udsendt, og muligheden for at korrigere i det øjeblik, der er udsendt en afgørelse," sagde Winnie Jensen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.