PET-plan: Bilerne væk fra Christiansborg

<p>»En sejr til terroristerne,« advarer en tidligere PET-chef.</p>

Artiklens øverste billede

Forestil dig, at en terrorist på Folketingets åbningsdag i oktober parkerer en lastbil med sprængstoffer lige foran folketingssalens vinduer på Christiansborg Slotsplads.

»Så kunne de blæse hele Danmarks folketing og kongehus i luften på én gang,« siger medlem af Folketingets Præsidium Søren Espersen (DF).

Christiansborg Slot ligger midt i indre København, hvor biler myldrer forbi hver dag. I en terrortid er den slags for risikabelt, vurderer Politiets Efterretningstjeneste (PET), der længe har anbefalet Folketinget at højne niveauet for sikkerheden.



Skal have adgangskort

Derfor er en række af PET's anbefalinger blevet omsat til et forslag, som kort fortalt går ud på at holde biler på afstand af slottet.

Folketingets Præsidium forslår, at bænke, træer og pullerter - en elektronisk afspærringssøjle, som kan køres op og ned i jorden - kommer til at indhegne slottet og lukke for trafikken igennem gården ved bygningen.

Kun bilister med adgangskort får så lov at bippe sig ind igennem pullerterne, og for varebiler kan der etableres et kaldeanlæg, som minder om systemet på en drive in-restaurant. Chaufføren skal i samtaleanlægget forklare sit ærinde til en folketingsbetjent, og uvedkommende vil ikke få adgang.

DF: En fin løsning

Planen anslås at koste 15 mio. kr.

»Sådan er det i mange andre parlamenter, og det er en fin løsning. Hvis den store ulykke skulle ske, vil vi ikke have hele verden på nakken, fordi vi ikke har sørget for den fornødne sikkerhed,« forklarer Søren Espersen.

Han udtaler sig sjældent om sikkerheden på Christiansborg, som normalt planlægges for lukkede døre. Men det er blevet nødvendigt, fordi der er opstået et politisk slagsmål om, hvorvidt sikkerhedsforanstaltningerne vil lukke Christiansborg for meget for offentligheden.

Venstre imod sikring

Venstres medlem af Præsidiet, Bertel Haarder, har modsat sig forslaget, fordi en afskærmning af Christiansborg ifølge Venstre vil være udemokratisk.

Gruppeformand Kristian Jensen kalder sagen principiel.

»På den ene side skal vi lytte til PET. Men som politikere skal vi også overveje, hvordan vi vil have Folketinget til at fremstå: Skal Christiansborg fremstå afsondret og lukket eller som et åbent sted, hvor man er velkommen til at komme ind og se og lytte og få en rundtur? Vi er meget tilhængere af, at folkestyret rent faktisk er et åbent styre med folket som aktiv deltager,« siger Kristian Jensen.

Forklaringen tilfredstiller dog ikke Dansk Folkeparti.

»Jeg mener, at det er det rene vanvid, hvis Danmarks største parti ikke vil være med, og jeg er bange for, at det bare er det sædvanlige drilleri af Socialdemokraterne,« siger Søren Espersen.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), afviser også Venstres argumenter, men vil ikke udtale sig om den konkrete sikkerhedsplan. Der bliver dog ikke tale om lukkethed, forsikrer han. Hvert år besøger omkring 60.000 gæster Christiansborg, og det vil de fortsat kunne gøre. Alle kan også gå eller cykle forbi pullerterne. Derfor ærgrer Venstres uvilje resten af præsidiet, hvor også De Radikale og SF har plads.

»Det er noget pjat, Venstre har gang i. Vi gør dette efter PET's anbefalinger, og man skal have meget gode argumenter for ikke at følge de anbefalinger,« siger SF's Holger K. Nielsen

Sejr til terrorister?

Spørger man tidligere operativ chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen, er det faktisk Venstre, som har fat i den lange ende i terrordebatten.

»Det er at forære terroristerne en sejr, hvis vi lukker Christiansborg inde. Christiansborg er selve symbolet på demokrati og frihed, og her må vi ikke bøje af. Så opnår terroristerne det, de vil« siger han og forklarer, at PET's anbefalinger også kan være enøjede:

»PET tænker professionelt og udelukkende på sikkerhed. Derfor må politikerne bruge fornuften og prioritere andre værdier. Her holder jeg med Venstre.«

Læs mere om sikkerheden på Christiansborg i Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

Få digital adgang til artiklerne. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.