V: Bødskov må forklare sig

Dagens afsløringer i Jyllands-Posten af PET’s rolle i jagten på terrorister i udlandet stemmer ikke med PET’s hidtidige forklaring, og derfor må justitsminister Morten Bødskov (S) som øverste politiske ansvarlige for den hemmelige tjeneste på banen for at forklare, hvordan tingene hænger sammen. Det mener Venstres retspolitiske ordfører, Karsten Lauritzen.

Artiklens øverste billede
Justitsminister Morten Bødskov har i et samråd i Folketingets retsudvalg for nylig afvist at udstede en garanti om, at PET har overholdt alle regler i forbindelse med sporingen af al-Awlaki.

”Der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem det, som PET’s chef har sagt, og indholdet på lydoptagelsen. Derfor må justitsministeren som øverste politiske ansvarlige for PET forklare, hvad der er op og ned i sagen,” siger Karsten Lauritzen.

Lydoptagelsen, Karsten Lauritzen henviser til, stammer fra den 12. juli i år, hvor den tidligere PET-agent Morten Storm i hemmelighed optog en samtale med sin føringsofficer fra PET, Olde. Jyllands-Posten har forelagt samtalen for flere terroreksperter, og de tolker samtalen på den måde, at den handler om sporing af en terrorleder med henblik på at slå ham ihjel.

Forklaringsproblem

Lars Erslev Andersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, siger i dagens avis, at PET har et forklaringsproblem.

”PET har sagt, at man ikke deltager i drab på civile i udlandet, men holder dette materiale, er det en dokumentation af, at PET er aktivt involveret i at opspore og medvirke til likvidering af Al Qaida-terrorister i udlandet,” siger Lars Erslev Andersen.

Karsten Lauritsen mener ligeledes, at PET har et forklaringsproblem, selv om han tror på, at PET ikke har gjort noget forkert.

”Vi tror ikke, der er noget at komme efter i denne sag, men når justitsministeren ikke vil udtale sig, efterlades man med et andet indtryk, og jeg tror, der sidder mange danskere, som undrer sig over, hvad der foregår. Justitsministeren må gå ud og sige, at der ikke er noget at komme efter i den her sag - at PET ikke har gjort noget forkert. Men lige nu er der et forklaringshul, som bliver større og større,” siger Karsten Lauritzen.

Ingen garantier

Justitsminister Morten Bødskov har i et samråd i Folketingets retsudvalg for nylig afvist at udstede en garanti om, at PET har overholdt alle regler i forbindelse med sporingen af al-Awlaki. Han ville heller ikke garantere, at PET ikke havde bidraget med oplysninger til CIA, så amerikanske droner kunne dræbe al-Awlaki med missiler.

Justitsministeren ville ikke direkte eller indirekte kommentere den konkrete sag, men alene oplyse, at PET’s opgave ikke er af bidrage med oplysninger med formålet af dræbe nogen.

Nu kalder Enhedslisten justitsministeren i samråd igen. Også forsvarsminister Hans Hækkerup (S) skal svare på spørgsmål i samrådet.

”Vi var umiddelbart tilfredse efter det sidste samråd med justitsministeren, men det her sætter tingene i et noget andet lys. Vi opfordrer Morten Bødskov til at forklare, hvad der er op og ned, så den mistænkeliggørelse, som det her kaster over PET’s arbejde, kan fjernes. Han må åbne mere for posen end sidste gang, han var i samråd, ikke mindst af hensyn til PET, for forudsætningen for, at tjenesten kan løse sine opgaver, er jo, at befolkningen har en stor grad af tillid til den,” siger Karsten Lauritzen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.